ringkøbing

Det går strygende med salget af billetter til oktoberfesten i Mylius-Erichsen Bryghus lørdag den 31. oktober. Over 400 har allerede købt billet, og det betyder, at det er sikkert, at festen afvikles.

Man kan dog stadig nå at sikre sig en billet til festen, der holdes i rigtig sydtysk stemning, komplet med tyrolermusik og den slags. Om øllet serveres af barmfagre servitricer i dirndl-kjoler, vides dog ikke.

Til gengæld er det sikkert, at øllet sælges til særligt billige priser, og at der til oktoberfesten præsenteres en ny, let drikkelig øltype, der skal have sit navn i forbindelse med oktoberfesten.