På en bølge af begejstring

»Sejren har mange fædre, men nederlaget er forældreløst,« sagde præsident Kennedy engang.

Men oversættes det til forholdene i Tarm, må man nok sige, at sejren her har mange mødre.

Eller mere præcis: Døtre.

For sejrsbevidstheden har sat sig fast med harpiks hos Tarm-Foersums 1. division i de senere år. Med dygtighed har dameholdet spillet sig op, og det er ikke for ingenting, at holdet er blevet hele byens stolthed. Turen fra Jyllandsserien til 1. division tog tre år for holdet.

Men hvordan er det egentligt at stå midt i successen?

Foråret er så småt begyndt at snige sig ind, og på en marts-kold eftermiddag er en flok piger i gang med at træne i Hal 1 i Tarm Idrætscenter.

Det var her, det begyndte for 20-årige Sophie Clausen.

Og det er her - på det samme gulv - hun er endnu.

Noget højere, meget mere slagkraftig og tusindtallige oplevelser rigere.

»Jeg begyndte at spille håndbold, da jeg var helt lille. Hvornår det var, kan jeg ikke huske. Men det var dengang, vi spillede på tværs af banen,« fortæller Sophie Clausen, der i dag spiller højre back og fløj.

Håndbold var et fast grundstof i hendes barndom. Hendes far, Erik Clausen er håndboldtræner, og søsteren spiller på U18 i Tarm-Foersum.

»Nærmest hver weekend har vi været til et eller andet med håndbold,« husker Sophie Clausen.

Sophie Clausen blev ramt så effektivt af håndbolden, at det udviklede sig. Fra at være en helt almindelig fritidsinteresse blev det mere og mere seriøst, og som førsteårsjunior spillede hun i TS2000.

»Det var her, jeg fik Ronni Boy som træner, og ham har jeg haft lige siden,« fortæller hun.

Da Sophie Clausen var andenårs junior blev TS2000 opløst, så det blev til et år med håndbold i Skjern. Efter den sæson kom damehåndbolden tilbage til Tarm, og det år blev det til sølv. Herefter gik det den lige vej op til 1. division.

»Det har været fedt. Det er som at have redet på en bølge, og den positive energi, som bare har været fordelt på alle hold.«

I de år, da det gik opad, studerede Sophie Clausen på VGT.

Med tre træningsdage om ugen og en kamp i weekenden, krævede det sin kalender at komme i mål.

Når Sophie Clausen kom hjem fra gymnasiet, var det om at få lavet lektier hurtigt, inden sportstasken skulle pakkes. Der skulle lige nåes et måltid, og så var det ud af døren og ind og klæde om til nogle timers træning. Når klokken slog 21.30, var det hjemad igen.

»Jeg er rimelig god til at planlægge min tid, for ellers har det været svært at få til at hænge sammen. Selvfølgelig kan man ikke planlægge alt, og jeg har da også prøvet at sidde oppe en hel nat og lavet afleveringer. Jeg prøvede også at få lavet mine afleveringer, så snart de blev udleverede,« fortæller Sophie Clausen.

Gymnasietiden er som regel forbundet med masser af fester, men det er ikke en selvfølge, når man vil spille håndbold.

»Selvfølgelig kunne jeg ikke komme med til alle fester. Men det har jeg altid haft det fint med. Det har bare været en del af det.«

Belønningen for arbejdet kom for alvor for et år siden.

En februardag i 2010 blev der spillet mod Horsens, og da kampen var slut, var Tarm Foersum rykket op til 1. division.

Læs hele Sofies historie i Dagbladet lørdag.