ringkøbing

Så da Dagbladets udsendte onsdag aften i pausen under hans foredrag i Rådhushallen om »Det erotiske menneske« spurgte ham, om han ikke næste dag kunne tænke sig at køre med på Giro d’Italia-ruten gennem Ringkøbing for at kommentere den, var han straks med på ideen.

»Jeg skal først være i Svendborg om aftenen. Jeg har aldrig været i Ringkøbing før og har alligevel tænkt mig at bruge noget tid i byen, så det vil jeg meget gerne,« sagde Jørgen Leth.

Vestenvinden

Han skal kommentere Giroen til næste år, så det passede ham fint at køre gennem ruten; da Dagbladet mødte ham torsdag formiddag på Hotel Fjordgården, havde han én af sine uundværlige notesbøger med, og han skrev flittigt ned undervejs.

Læs også: Verdensmanden

For lige som at sætte alle op til turen, havde Dagbladet spurgt nogle lokale motionscyklister, om ikke de ville agere forriddere på ruten. Preben Knudsgaard, der i forvejen er drivende kraft i næste års Tour de Ringkøbing-Paris, ringede rundt, og fik med kort varsel sammentrommet en flok motionscyklister, der godt ville være med.

Undervejs vendte Jørgen Leth tommelfingeren op ad for ruten som sådan, og håbede på, at der bliver en strid vestenvind den dag næste år, Giroen kører hen over Holmsland. Det vil være med til at give spænding, fastslog han.

Læs mere i Dagbladet i dag