RINGKØBING

»Der er flere handlende, der ikke længere hilser på mig. Men det er en pris, jeg må betale,« siger Helle Kjeldsen.

Trods nogle kollegers tavse utilfredshed har Helle Kjeldsen ikke fortrudt, at hun har besluttet af udvide åbningstiden i weekenden hele juli måned. En enegang, der er blevet kritiseret af handelsforeningen, fordi et flertal allerede i foråret stemte et forslaget ned.

Men det kan godt betale sig at slå dørene op, mener hun. Lørdag øgedet hun omsætningen med 25 procent og søndag havde hun 90 betalende kunder.

»Hvis de andre ikke følger med til næste år, så bliver jeg nødt til at udvide mit sortiment. I weekenden spurgte kunder både om mulighed for at købe postkort, badetøj og t-shirts,« siger Helle Kjeldsen. Hun er godt klar over, at hendes aktion kan give klø på næste møde i handelsforeningen, men dem er hun klar til at tage. »Hvis det giver problemer, må jeg melde mig ud.«