Politikerne i hele landet bør tage tyren ved hornene og melde klart ud, hvilke skoler de vil satse på i fremtiden, og hvilke der skal nedlægges.Sådan lyder meldingen fra Suzanne Eben Ditlevsen, chefkonsulent hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med landdistriktsudvikling.
Indtil december måned sidste år var hun strategikonsulent for landbyudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune.
»Hvis man står og vil købe fast ejendom i et landdistrikt, så er det væsenligt, at der er klarhed over, om skolen har en fremtid. Og derfor er det afgørende, at politikerne melder ud - gerne over en længere årrække - at her satser man på at bevare folkeskolen,« siger hun.
Chefkonsulenten ved godt, at politikere kan have svært ved at udstede garantier så langt ud i fremtiden, men der er brug for en udmelding.I aftes vedtog et enigt byråd, at der i Ringkøbing-Skjern skal være en minimumsgrænse for, hvornår en skole er for lille. Fremover skal politikere og lokalsamfund diskutere skolens fremtid så snart en sikker prognose fortæller, at elevtallet kommer under 75 elever. Ifølge formand for børne- og familieudvalget, Lennart Qvist (V) vil det typisk betyde, at dialogen skal gå i gang, to-tre år før skolen rammer grænsen. Men det er ikke tidligt nok, hvis man spørger Suzanne Eben Ditlevsen.
»I mange tilfælde er lange processer bestemt ikke anbefalelsesværdige. Det bliver lidt som at tisse i bukserne, og efter et par år bliver det rigtig koldt,« siger hun.
seneste kommentarer