Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Formand: Succes skyldes særligt DNA i Skjern

Formand for Skjern Udviklingsforum, Mette Madsen, er stolt over, hvordan det går i Skjern, og ser frem til et nyt godt år. Foto: Arkiv

Formand: Succes skyldes særligt DNA i Skjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det har været et godt år for Skjern Udviklingsforum, der ser frem til et år med masser af nye tiltag - blandt andet grafittimaling og en badesø, og formand Mette Madsen giver byens mentalitet årsagen.

Mandag aften var der generalforsamling i Skjern Udviklingsforum, hvor der er var nok af ting at se tilbage på i det seneste år for formand Mette Madsen. Især de glædelige.

Et af højdepunkterne for formanden var indvielsen af ringvejstunnellen ved Mågevej, hvor Den Kristne Friskole havde været med til at male indersiden af den. En indsats Mette Madsen.

»Det har simpelthen været en stor oplevelse, at de har brugt så meget tid på det,« siger formanden, der også peger på Skjern Håndbolds kamp, som de havde fået 107 billetter til fra Skjern Bank, var et af årets store øjeblikke.

Mange med til borgermøde

Hun er i det hele taget meget glad for den opbakning, som man har fået i de seneste fem år, hvor forummet har eksisteret.

Mette Madsen fortæller, at det er stort for hende, at der er så mange til de borgermøder, og at det ikke er sparmsomt med hænder, når der skal laves arbejdsgrupper. Hvilket faktisk kom en smule bag på hende.

»Vi troede, at det var svært at få samlet folk ind til de byrum, som vi har. Men det har det slet ikke. Det DNA, som Skjern har som by, er meget særligt. Der er så mange mennesker, som gerne vil byen. Det er positivt og opløftende at se den velvillighed. Også når det kommer til opgaver, der handler om at gøre rent i byen, så den kan se pæn ud,« siger Mette Madsen.

2016 bliver bedre

Med et godt år at se tilbage på er det derfor også oplagt at se frem mod et af samme slags.

I 2016 er der masser af projekter at se på, lyder det fra formanden. Her er Den Grønne Korridor højt på prioritetslisten. Korridoren, som går langs Kirkeåen, regner Mette Madsen med, at man kommer meget langt med i løbet af året, og at man indenfor et par år vil se helt færdig, men hun har også udsigt til nogle projekter, som bliver afsluttet om kort tid.

»Vi har lavet en aftale med spraymaleren Jonas Madsen, at han giver sig selv til udsmykning af tunnellen ved Grene. Det ser vi meget frem til,« lyder det fra Mette Madsen.

Et sted til en dukkert

Derudover regner hun også med, at der kan blive sat elektroniske tavler op. Ikke bare i Skjern, men ved alle fem centerbyer. Her er planen, at de skal være med til at reklamere for arrangementer - både sport og kultur - så man bedre kan knytte hele kommunen sammen.

Og der er mere. Den badesø, som udviklingsforummet har i tankerne, er blevet undersøgt, og det viser sig, at kvaliteten er, som den skal være. Derfor kunne bestyrelsen fortælle, at man nu går ind i næste fase, så der kan komme et sted at få sig en dukkert, når det bliver varmt.

Med til generalforsamlingen var også Carsten Bille Petersen fra Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet, hvor han fortalte kort om, hvad han lavede. Thomas Lynge, Lilly Hedegaard og Ole Christiansen blev genvalgt til bestyrelsen, mens Gunnar Jensen og Frede Haukrogh bliver suppleanter. Charlotte Bæk og Per Fjord forbliver revisorer.