Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jubilæum: Fra dameundertøj til olieplettede gulve

Marie Mathiasen. Pressefoto

Jubilæum: Fra dameundertøj til olieplettede gulve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 1. december er det 25 år siden, Marie Mathiasen begyndte som rengøringsassistent på Skjern Tekniske Skole. I dag er hun oldfrue og har ansvaret for rengøringen i Skolebyen.

Mange kender Marie Mathiasen i den orange UCRS-polo.

Smilende går hun rundt og sikrer, at der er rent og pænt på de mange kvadratmeter, der tæller både Skjern Tekniske Skole, skolehjem, VUC og HTX. Hun lægger planerne for, hvor de seks medarbejdere og pt tre praktikanter skal gøre rent, lige som hun også selv hjælper til en gang imellem med rengøringen.

Sådan har det ikke altid været.

Marie Mathiasen er født og opvokset i Sønderjylland, hvor hun tog sin butiksuddannelse i Brugsen i Rødekro. Undervejs mødte hun en mand fra Skjern, og da de to gerne ville tilbringe mere tid med hinanden, valgte hun efter endt uddannelse at pakke kufferten og flytte til Skjern, hvor kæresten Flemming boede.

Det var dog ikke nemt at finde et butiksjob i den nye hjemby, så Marie Mathiasen fik arbejde på undertøjsfirmaet Femilets systue i Skjern.

»Der var jeg i 12 år, indtil produktionen blev sendt til udlandet. Jeg ledte efter et andet arbejde og så, at der var et på autolinjen på Teknisk Skole. Det var godt nok kun tre timer om dagen, men jeg tog det - og har været her lige siden,« fortæller Marie Mathiasen.

Formiddagsarbejde

I 1991 flyttede hun fra autolinjen til skolehjemmet, hvilket betød, at hun nu kunne arbejde om formiddagen i stedet for fra klokken 16-19.

»Det var meget bedre, og med tiden fik jeg flere og flere timer. Jeg har altid været glad for at være her, så da jeg for syv-otte år siden fik mulighed for at blive oldfrue, sagde jeg selvfølgelig ja tak, fortæller Marie Mathiasen.

Oldfrue-jobbet betød fuld tids-arbejde og tid på kontoret, hvor hun skal planlægge arbejdsdagen for kollegerne. Og i januar 2015 kom endnu en udfordring med i planerne: Praktikanter.

»Vi er praktikplads for rengøringsteknikere her på stedet, og vi fik fem praktikanter i januar. De er to-sprogede, og det kan derfor være en udfordring i begyndelsen at sætte dem i gang med arbejdet, men det har været rigtig spændende,« fortæller hun.

Arbejdsglæde

I det hele taget er arbejdsglæden altafgørende for Marie Mathiasen.

»Ikke to dage er ens. Jeg kan godt sidde om morgenen og planlægge dagen, men der sker altid noget, som ændrer det, og så er det dejligt, at kollegerne er rigtig gode til at bakke op og melde sig til at hjælpe, siger hun.

Men det er ikke arbejde, det hele. Marie Mathiasen bor stadig med manden, som kunne »lokke« hende fra Rødekro til Skjern, de har to voksne døtre og to børnebørn.

Venner og bekendte skal besøges, og så benytter familien også flittigt sommerhuset i Bork, når det ikke er lejet ud.

»Og så har jeg gået til gymnastik hver tirsdag i 30 år. Det er så dejligt, siger hun«.

Jubilæet markeres med en reception for kollegerne fredag den 4. december.