Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny restaurant åbner i Rækker Mølle

Til påske åbner Flemming Jørgensen en restaurant i Rækker Mølle Bryghus. Arkivfoto

Ny restaurant åbner i Rækker Mølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flemming Jørgensen fra Restaurant Stauning Havn satser på restaurant for bedre kød, øl og vin.

Til påske åbner restauratør Flemming Jørgensen fra Restaurant Stauning Havn endnu et spisested.

Arbejdstitlen på den nye restaurant i Rækker Mølle Bryghus er Muuh, for hovedvægten bliver kød af høj kvalitet.

»Inde i restauranten kommer der til at være store modningsskabe, så kunderne kan se kødet modne. Samtidig laver vi et åbent køkken, så folk kan se deres bøf blive tilberedt. Desuden sætter vi en lavastenovn ind, som kan opvarme til 400 grader, så folk kan få pander ind og selv stege deres egne bøffer med krydderier og olier,« fortæller Flemming Jørgensen.

Han lejer sig ind hos Frank Hansen, Hoven, der også står bag bryggeriet. Det er meningen, at det lokale øl skal være en stor del af restauranten, både til at drikke og til brug i madlavningen.

»Her på Stauning Havn bruger vi jo den lokale whisky, så derfor tænkte han nok på os da han skulle finde nogen til at drive restauranten,« siger Flemming Jørgensen.

Han lægger stor vægt på, at restauranten i Stauning bruger råvarer, der kommer indenfor en radius af fem kilometer, og derfor med rette kan kaldes lokale.

»Vi er jo også begyndt at producere vores egne varer, pølser, skinker og okseinderlår. Vi har i øjeblikket otte skinker fra nogle svin, der har gået i skoven tæt på restauranten. De er i seks uger blevet marineret i Stauning Whisky og skal nu tørre i tre-fire måneder, inden vi begynder at sælge af det. Vi har flere af den slags kødproduktioner i gang rundt omkring,« fortæller Flemming Jørgensen.

Mens restauranten i Stauning lægger vægt på lokale råvarer, skal kødet i Rækker Mølle komme mange forskellige steder fra.

»Det er ikke et »must«, at kødet skal komme fra Vestjylland, kravet skal være kød af høj kvalitet,« forklarer Flemming Jørgensen.

Restaurant Muuh er blandt udstillerne på den festmesse, som finder sted i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter den 24. januar.