Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Special-elever fra Spjald vinder lokalt opgør

Der blev gået livligt til bolden ude på banen - og der bliver hujet, heppet og kommenteret ?lige så ivrigt ude på sidelinjen. Sammenhold er nøgleordet.


Special-elever fra Spjald vinder lokalt opgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Specialelever fra Ringkøbingskjern-Skjern Kommune kæmper med elever fra nabokommuner om æren og 5.000 kroner til klassekassen. På trods af udfordinger med planlægningen er arrangøren begejstret for opbakningen til fodboldstævnet i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Hans Peter Jensen er lige ude for at få pusten. Han sidder og følger med, mens holdkammerater fra specialklassen på Spjald Skole bringer sig foran med 1-0 over modstanderne fra Tistrup.

Han hujer sammen med kammeraterne på bænken og inde på banen.

Der går dog ikke lang tid, før deres træner, Thorkild Bjerregaard, husker dem på at holde fokus.Det er en vigtig kamp, og hvis holdetvinder, står de i finalen.

Det er ikke kun, når der bliver scoret, at der er fuld opbakning på holdet. Selv når der laves fejl, opmuntrer spillerne hinanden til at kæmpe videre. Det er ifølge Hans Peter Jensen ikke tilfældigt, at holdet bevarer stærk holdånd.

»Det er vores taktik at rose hinanden og snakke sammen. Jeg bliver glad, når mine medspillere roser mig.«

Det var egentlig meningen, at der skulle være fem hold til stævnet, men Amagerskolen har meldt afbud. Det betyder, at kampene er lidt længere, end det var planlagt. På trods af de lange kampe lader det til, at spillerne formår at holde energien oppe.

Respekterer hinanden

Arrangøren Jonas Nordskov Jensen oplever, at eleverne mødes med megen respekt. De problemer, som findes i hverdagen, forsvinder, når eleverne mødes på fodboldbanen. Han mener, at der kan være meget læring i noget så simpelt som fodbold.

»Der er regler, som de skal indordne sig under, og det er med til at understøtte, at eleverne får respekt for hinanden, når de spiller. Det er ikke altid, at de er så venlige mod hinanden i hverdagen.«

Det er ikke kun spillerne på banen, der bidrager til den gode stemning. Fra tilskuerpladserne bliver der heppet - specielt på holdet fra Tistrup, som har taget hele overbygningen med som heppekor.

Præmier på spil

Det er ikke bare æren, der kæmpes om på fodboldbanen. Arrangementet er blevet sponsoreret af Vestjyllands Andel med hovedpræmien på 5.000 kr. til klassen, mens VJA Sportigan stod for gavekort til 2. Og 3. Pladsen.

Motivationen til at vinde den store gevinst får spillerne til at yde en ekstra indsats. Selvom de ender med at vinde 4-0 over Tistrup, er Hans Peter Jensen og hans holdkammerater fokuserede hele kampen igennem.

I finalen møder de holdet fra Ringkøbing Specialskole, som de tabte til i puljespillet. Holdet fra Spjald får revanche og vinder finalen med 4-1. De henter dermed 5.000 til klassekassen. Træneren Thorkild Bjerre- gaard har trænet holdet gennem december og januar og har oplevet, at spillerne har udviklet sig som et hold. Han har et bud på, hvorfor det er gået så godt for hans spillere.

»Jeg tror, at spillerne fik en endu stærkere fornemmelse af sammenhold, da vi fik holdtrøjerne. Det gav lige det sidste nøk,« siger han

Normeringer spænder ben

For nogle af skolerne er der praktiske problemer ved at deltage i programmet.

For eksempel er eleverne fra Spjald blevet kørt til stævnet af pædagoger, som kun kunne have tre elever med i bilen, da skolen ikke har en bus og offentlig transport ville tage for lang tid.

Det betyder, at de har været nødsaget til at hyre vikarer til de elever, som er tilbage på skolen. Normeringen er nemlig efter folkeskolereformen blevet sat op, så to lærere nu skal tage sig af elleve elever frem for otte.

Når der er sådanne udfordringer forbundet med stævnet, erkender arrangøren, at han nok bliver nødt til at være i bedre tid med planlægningen næste år.

»Jeg bliver nok snarere nødt til at begynde fem måneder før frem for tre, som jeg gjorde i år. Det er meget forskelligt fra skole til skole, hvordan normeringen er, men når der skal tages højde for sådan noget, må jeg være ude i god tid,« siger Jonas Nordskov Jensen

Bedre end forventet

Jonas Nordskov Jensen håber, at arrangementet bliver større næste år.

Indtil videre glæder han sig over, hvordan dagens stævne er forløbet.

»Jeg har været lidt nervøs for, om niveauet passede. Vi kunne jo ikke vide, om der var nogle, som bare jordede de andre. Sådan var det heldigvis ikke. Jeg er helt høj over, hvor godt det gik,« siger arrangøren