I næste uge glammer ølhunden igen for fuld hals på Fjordens Bryghus i Lyne.
Gennem salg af cirka 1500 liter øl, inden den endnu er brygget, er det nemlig lykkedes bryghuset at afværge en likviditetskrise, som truede med at lukke hanerne for evigt.
Krisen opstod for et par uger siden, da der gik vildgær i påskebryggen, så 4800 liter sur fjordøl måtte kyles i kloakkerne.
Øl til pinse
Aktionærer og andre øl-elskere har nu forlods købt cirka 200 kasser eller knap en tredjedel af den kommende produktion.
Derved er bryggeriet sikret de omkring 80.000 kroner, der er nødvendig i startkapital.
Går alt, som det skal, kan fire nybryggede slags skummende fjordøl derfor hældes i de tørstende halse pinsesøndag den 31. maj.
Læs mere i lørdagsavisen










































seneste kommentarer