Henne Kirkeby Kro er kåret som Nordens bedste restaurant.
Ved en gallaaften på restaurant Grefsenkollen i Oslo i weekenden vandt køkkenchef Allan Poulsen og hans stab The Nordic Prize 2011.
Forinden havde den vestjyske kro kvalificeret sig som Danmarks repræsentant, der i finalen dystede mod restauranterne Oscarsgate, Norge, Frantzen/Lindeberg, Sverige, Chez Dominique, Finland, og Dill, Island.
Allan Poulsen har skaffet en række priser til Henne Kirkeby Kro i sine tre år som køkkenchef, men forlader nu det vestjyske til fordel for restaurant Nimb i Tivoli i København.











































seneste kommentarer