vostrup

Tirsdag indleder Poul Krebs sin soloturné »Der er noget ved alting« med en koncert i Vostrup Musikhus.

Der er totalt udsolgt og har været det længe.

Men nu er der alligevel en chance for at høre den populære sanger synge en række af sine kendte sange og måske et par nye.

En hånd til Afrika

Poul Krebs har nemlig sat sine to gæstebilletter på auktion til højstbydende.

Indtægten går ubeskåret til organisationen Globetown, der arbejder med at hjælpe projekter i gang i Afrika.

Man kan læse mere om Globetown og hvorfor Krebs støtter organisationen på www.jazzogrock.dk/poulkrebsbillet.htm

Mail et bud

De to billetter har pålydende værdi af 500 kroner. Oveni lægger Poul Krebs et signeret eksemplar af albummet »Magnolia Tales«, som han selv overrækker i forbindelse med koncerten.

Bud kan afgives via mail billet@jazzogrock.dk til Henrik Laurvig, der arrangerer koncerten sammen med Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord.

Sidste frist for at byde er lørdag. Dagen efter får højstbydende besked - og kan begynde at glæde sig til at møde og lytte til Poul Krebs i Vostrup Musikhus.