Vostrup

I 2006 friede Bent Butterfly for åben mikrofon til Henriette Ditlevsen ved en Grøn Koncert, hvor begge var medhjælpere.

Han overtog scenen lige efter, at Poul Krebs havde haft lydprøve, og ved brylluppet året efter sang Henriette Ditlevsen Krebs-sangen »Mesterværk« for sin gom.

I aftes sad parret på første række i Vostrup Musikhus, da Krebs gav koncert, og han dedikerede sangen »Mesterværk« til Henriette.

Krebs er hver krone værd!

Den 31-årige ringkøbingenser havde nemlig ved en auktion betalt tredobbelt pris - 1500 kroner - for to billetter til den udsolgte koncert.

Pengene går til organisationen Globetowns hjælpearbejde i Afrika, hvor hun med egne øjne har set fattigdommen under et ophold i Uganda.

»Koncerten var alle pengene værd!,« fastslog Henriette, der bagefter mødte Poul Krebs back stage.

Krebs uden kløer

De knap 400 tilhørere i det tætpakkede musikhus var ligeså begejstrede og lyttede nærmest andægtigt til Poul Krebs, der spillede over 25 af sine numre.

Den linde strøm af blide ballader blev sunget med enkelthed og varme uden føleri, men så pænt, at det blev lidt for forudsigeligt.

Lidt mere kant og kløer ville klæde Krebs, som får fem ud af seks stjerner.

Læs mere om den romantiske koncert i dagens avis.