Mads Vilhelmsen på 15 år bor i Tarm og er selvlært i at bevæge sig gennem byen ved at hoppe nedad trapper eller løbe henad vægge. Han sagde ja, da formanden for Tarm Idrætsforening Karen Wikenhauser spurgte, om han havde lyst til at træne en flok børn i disciplinen Parkour.
Nu træner han 25 børn hver tirsdag eftermiddag i selskab med to andre unge mænd.
»Når det bliver forår, slæber vi madrasser ud på sportspladsen, hvor der er masser af vægge og andre ting, man kan springe fra. Så kan vi for eksempel lære dem at hoppe over et skilt,« siger Mads Vilhelmsen, der til daglig går i 9. klasse.
Han forklarer, at Parkour i høj grad handler om at tro på sig selv og at finde selvtillid i at træne kroppen til at kunne springe over et stakit, hvis det er det, man har lyst til. Hans 18-årige medtræner Santi Hostrup er enig.
»Det handler ikke om konkurrence. Det handler om kontakten mellem krop og sind. Parkour er kun en konkurrence mod dig selv,« siger han.
Parkour begyndte som en subkultur i forstæderne til Paris engang i 1990’erne. Fænomenet bygger på en filosofi om, at man gennem spring og løb kan overvinde enhver forhindring, man møder på sin vej. På den måde opnår udøveren af Parkour en følelse af frihed.
»Man bliver frisk af det. Jeg kan godt lide at springe frit. Det er anderledes, og det er fedt at springe ud fra ting og lave tricks,« siger 13-årige Martin Schlütter fra Lønborg, som har gået til Parkour, siden det startede i Tarm Hallen tilbage i september.
seneste kommentarer