Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


29-årig gik amok på Syveren

Arkivfoto: Palle Herløv

29-årig gik amok på Syveren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand fra Hanning har tilbragt natten i detentionen efter en episode på værtshuset Syveren i Skjern.

Skjern: En 29-årig mand fra Hanning har tilbragt natten i detentionen i Holstebro efter en episode på værtshuset Syveren i Skjern torsdag aften.

Lokalpolitiet modtager en anmeldelse på manden omkring klokken 23.00 torsdag aften. Personale på stedet oplyser, at manden er ophidset, vil slås og kaster rundt med ting.

Da politiet ankommer til stedet er manden stadig aggressiv og udadreagerende, så han bliver anholdt og har derfor tilbragt natten i detentionen.

Politiet er endnu ikke klar over, hvad der er årsag til mandens vrede, men de kan konstatere, at han formentlig har været oppe at slås tidligere på aftenen, da han både har et flækket øjenbryn og flere andre småskader.

Politiet kan samtidig oplyse, at manden fortsatte den aggressive adfærd i detentionen, hvor han har slået og sparket på døren natten igennem. Han bliver sluppet fri fra detentionen, når politiet har haft en yderligere snak med ham, og han er klar til det. Ud over natten i detentionen kan den 29-årige se frem til en hilsen fra politiet for overtrædelse af restaurationsloven.