Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


78 anmeldelser om løsnede hjulbolte

Arkivfoto

78 anmeldelser om løsnede hjulbolte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VESTJYLLAND: Hver mandag sender Rigspolitiet nye tal ud til politikredsene om anmeldelser af forskellig art, og den seneste opgørelse viser, at der i år til dato i 2017 har været 78 anmeldelser om løsnede hjulbolte i Midt- og Vestjyllands Politis område.

Rigspolitiet har valgt at monitorere anmeldelserne på kredsniveau, og derfor kan der ikke tegnes et præcis billede af, hvor der har været flest anmeldelser.

- Men vi har selv foretaget en intern analyse, der viser at det er jævnt fordelt over kredsen, og det er proportionelt med indbyggertallet de forskellige steder. Det vil sige, at der er flest anmeldelser, hvor der er flest indbyggere, forklarer Mette Helm, der er kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Til sammenligning blev der i 2016 indgivet to anmeldelser i kredsen om løsnede hjulbolte.

Mette Helm forklarer, at der blandt de indgivne anmeldelser kan være nogle, hvor det er manglende efterspænding, der er årsagen, men når det så er sagt, så er det en signifikant stigning i anmeldelser.  

Efter løsnede bolte: Nu bliver bilen tjekket konstant

Ingen spor

Den interne analyse tegner et billede af, at det ikke kan være den samme gerningsmand, idet anmeldelserne er jævnt spredt over hele kredsen.

Politiet står dog ikke med en nøgle til at opklare hjulbolt-sagerne.

- Vi har ikke modtaget henvendelser fra nogle, der ved noget om, hvem der står bag, og det er den måde, vi kan opklare ting på. Så vi kan kun opfordre folk til at henvende sig, hvis de har kendskab til noget. Det er også muligt at tippe os anonymt på hjemmesiden, siger Mette Helm.