Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu kan du smutte til København på blot 50 minutter

De små helikoptere fra Herning-firmaet bevæger sig gennem luftrummet med over 200 kilometer i timen. Foto: Herning Helicopters

Nu kan du smutte til København på blot 50 minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stauning Lufthavn indgår samarbejde med firmaet Herning Helicopters, der har seks helikoptere i flåden.

Stauning: 50 minutter - det er den tid, det tager at flyve direkte fra Stauning til København i en helikopter.

En mulighed, der går i luften med virkning fra i dag, da Stauning Lufthavn netop har indgået en ny aftale i planen om at udvide lufthavnens aktiviteter. Denne gang er det med firmaet Herning Helicopters, som nu udbyder taxaflyvning fra Stauning Lufthavn - og naturligvis ikke blot til København.

- Jeg ser meget frem til at samarbejde med Stephan Erlandsen fra Herning Helicopters. Taxaflyvningen giver virksomheder, turister og borgerne i området en mulighed for at bruge et minimum af tid på transport på en meget fleksibel måde. Med taxaflyvningen kan man være i København på bare 50 minutter, hvilket er væsentlig kortere transporttid end hidtil, siger chefen i Stauning Lufthavn, Helle Boller.

Der er ikke noget med lufthavns-security. Det handler om fleksibilitet
Stephan Erlandsen, indehaver, Herning Helicopters

Pris: 15.000 kroner

Lufthavnschefen tilføjer, at "Herning Helicopters er et dynamisk og løsningsorienteret firma med seks helikoptere i flåden":

- Ud over, at de gør Danmark mindre, har de det nyeste udstyr og sørger for, at kunderne får udnyttet deres tid fuldt ud. Land i Stauning og bliv transporteret direkte til din destination. Hurtigt, professionelt og ikke mindst sikkert - og med Danmarks bedste udsigt, fastslår Helle Boller.

Ifølge manden bag det jyske helikopterfirma, Stephan Erlandsen, koster det 15.000 kroner for tre personer at blive fløjet fra Stauning til hovedstaden og hjem igen:

- Og vi lander dér, hvor de vil. Det kan eksempelvis være ved et firmadomicil, og der er ikke noget med lufthavns-security. Det handler om fleksibilitet, siger Stephan Erlandsen.

Potentielle kunder til en hurtig transport fra A til B kan booke deres helikopterbårne taxatur direkte på Herning Helicopters' hjemmeside.

Firmaet er i luften med en model Robinson 44 Clipper II, der bevæger sig gennem luften med over 200 kilometer i timen. Om bord er der plads til piloten, tre passagerer og håndbagage.