Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Over Skjern Enge til vands og til lands

Få en frisk gåtur over Skjern Enge og bliv lidt klogere. Privatfoto

Over Skjern Enge til vands og til lands

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern: Søndag den 27. august er der mulighed for en guidet gåtur over Skjern Enge. Turen begynder klokken 13 fra Naturcenter Skjern Enge, Gl. Botoftevej 4 i Tarm.  Her mødes deltagerne med folkene bag Lønborg Vostrup Fælleshus og VGU. Ønsker man at se fugleudstillingen, kan det lade sig gøre, inden man bevæger os over Skjern enge på stierne.

Henning Willumsgård vil fortælle om Skjern Å og dens enge, som førhen var med landbrug og nu med natur. Derefter går turen ud over Skjern enge til det sted, hvor de to Skjern Å-løb mødes, inden de løber ud i Ringkøbing Fjord. Å-løbet passeres med trækfærgerne, hvorefter man fortsætter mod Pumpestation Nord, der har fået en pris for sin arkitektur. Herfra vil vi nyde den smukke udsigt. Der er mulighed for at komme ind i pumpestationen og se de gamle pumper og ovenpå pumpestationen fra udsigtsplatformen, ses den storslåede udsigt over Ringkøbing Fjord, engene og Lønborggård. Her får vi også fortalt historien om Lønborggård og pumpestationerne.

Herefter følges man ad tilbage til bilerne og kører til Fælleshuset i Lønborg Vostrup, Østerbyvej 3B. Her vil Lønborg Vostrup Fælleshus og VGU servere kaffe og kage i det nyopførte hus - der ligger bag efterskolen i Vostrup. 

Søndagsaktiviteterne arrangeres i samarbejde med Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern museum, Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI Vestjylland.