Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Video: Blø' Brø' åbnede festival med murerbaljebas og vaskebræt


Video: Blø' Brø' åbnede festival med murerbaljebas og vaskebræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Fjord Jazz Festival har fået en flot start, og torsdag leverede Blø´ Brø´ fest med manér og lokalt islæt.

Stauning: Solen havde et sjældent overtag, da Ringkøbing Fjord Jazz Festival åbnede officielt torsdag.

Festivalen har solgt rekord i forsalget, og allerede ved indgangen var der kø.

Kansas City Stompers åbnede jazz-ballet klokken 17.00 i det store telt, men nede i den anden ende i det "alternative" telt stod tre spillemænd klar.

Blø' Brø' med lokale Preben Kristensen fra Tarm skulle åbne Vestjylland Forsikring-teltet:

- Vi havde ingen anelse om, hvor mange der ville dukke op. Vores musik er alternativt på en jazz-festival, siger Preben Frederiksen og understreger:

- Det er grænseoverskridende, og det kriller i maven. Uanset om vi spiller store eller små steder.

Galleri: Jazz-festival åbnede med rekord og sol
Vi har et særligt fællesskab, hvor vi tager meget gas på hinanden. Også på scenen. Vi kan fange hinanden, men vi finder tilbage.
Preben Frederiksen, Musiker Blø´ Brø´

Tomt telt blev til en kæmpe fest

Man kunne få sine bange anelser før Blø´ Brø´-koncerten. Bandet skulle på klokken 18.00, og 17.58 sad mindre end ti mennesker i festteltet. Det blev der dog lavet om på med stil.

Da bandet gik på, strømmede folk til, og der blev godt pakket med folk i det store festtelt. Folk, der var kommet for at feste. Fællessang og jubel mødte de tre musikere, og til slut blev bandet klappet ud - stående.

- Jeg fik helt gåsehud. Det var stort, fortæller Preben Frederiksen.

Bandet brillerede med lune fortolkninger af artister som Dalton, Four Jacks og irske ballader på dansk, og det ramte plet:

- Vi vil gerne spille bredt. Det fungerer, og der er rigtig god kemi med publikum. Det gør vi meget ud af, understreger Preben Frederiksen, der synger og spiller guitar i bandet.

Spillemanden fra Tarm

Preben, Egon og Bent fra Blø' Brø' kommer ikke fra samme by. For Preben Frederiksen var torsdagens koncert dog næsten på hjemmebane, da han er fra Tarm.

Han elsker at spille og underholde, og selvom Blø' Brø' ejede scenen i Stauning, er båndet mellem musikerne relativt nyt:

- Vi har spillet sammen i halvandet år. Vi har et særligt fællesskab, hvor vi tager meget gas på hinanden. Også på scenen. Vi kan fange hinanden, men vi finder tilbage, siger Preben med et smil.

For ham opstod interessen for musikken tidligt:

- Jeg sagde, at når jeg var færdig med at spille håndbold, ville jeg lære et instrument. Så fik jeg en guitar som 30-årig. Det var lige tidligt nok, så jeg ventede lidt. Nu har jeg spillet i 15 år, fortæller Preben Frederiksen.

Elsker jo bare at spille

Ser man på Blø' Brø', ser man tre mænd, der elsker det, de laver. De gør det ikke for pengene, og de har det sjovt. Det kan også mærkes på udvalget af instrumenter.

Murerbaljebas og vaskebræt er bare noget af det, bandet spillet på:

- Vi har tyvstjålet idéerne fra Tønder Festival, siger Bent Hansen, der spiller på de sjove instrumenter, inden han bakkes op af Preben Frederiksen:

- Jeg kan nok kun spille fire akkorder, men stilen er vores.

Ifølge Preben Frederiksen kan man hurtigt blive lidt selvfed af den succes, der mødte bandet torsdag. Det hele handler dog om en klar ting:

- Vi skal have det sjovt. Publikum er det vigtigste, og vi nyder samspillet med dem. Det handler om musikken for os. Ikke om penge, siger Preben, Egon og Bent.