Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bundkamp tabt med ni mål på hjemmebane

Sofie Blichert-Toft var igen eneste reelle trussel fra bagkæden, og det var alt alt for lidt mod HC Odense, der let vandt 25-16. Arkivfoto
Foto: Ole Nielsen

Bundkamp tabt med ni mål på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Håndbold fik en forfærdelig start på anden halvdel af Primo Tours ligaen, da de tirsdag aften tabte hele 25-16 til bundholdet HC Odense.

Primo Tours ligaen: Hvis kampen mod HC odense hjemme i ROFI-Centret tirsdag aften bliver en rettesnor for resten af Ringkøbing Håndbolds sæson, så ser det godt nok skidt ud.

For Ringkøbing var dårlige. Mega dårlige. Den vigtige bundkamp blev tabt 25-16, og de cifre var helt i orden.

Kampen blev tabt allerede i første halvleg. Ringkøbing var med til 3-3 efter otte minutters spil. 11 minutter senere stod der 9-3, og ved pausen var stillingen 12-6.

Ringkøbing halede en smule ind efter pausen, hvor de havde bolden ved 15-11. Men chancen blev smidt væk, og små ti minutter senere førte HC Odense 22-11. Så var den kamp lukket.

Som cifrene viser, var Ringkøbings store problem, at de scorede for lidt. I første halvleg var der kun Sofie Blichert-Toft som reel trussel. Efter pausen bød Michelle Brandstrup endelig ind, men det var for lidt og for sent.

Med den indsats ligner Ringkøbing Håndbold for alvor et hold, der kommer til at spille kvalkampe for at undgå nedrykning.