Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pokalkamp var ren træning

Emil Bergholt her til venstre fik fint med spilletid på stregen, og det udnyttede han til at score fire gange i pokalkampen i Nr. Snede. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Pokalkamp var ren træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern Håndbold havde selvfølgelig ikke problemer med at besejre Ejstrup/Hærvejen fra jyllandsserien, da de to hold mødtes i femte runde af landspokalturneringen onsdag aften.

Landspokal herrer: »Det var ikke andet end en omgang træning for os.«

Skjern Håndbolds træner Ole Nørgaard lagde ikke skjul på, at Skjern havde haft en let onsdag aften i Nr. Snede-Hallen, hvor godt 400 tilskuere kunne se Skjern besejre jyllandsseriemandskabet Ejstrup/Hærvejen med 34-15 i landspokalturneringen efter føring på 16-7 ved pausen.

Skjern benyttede kampen til at give Matthias Flohr debut. Matthias Flohr spillede omkring 40 minutter i forsvaret, og han fik også scoret en enkelt gang. Fløjspiller Hans Martin Asmussen scorede også sine første officielle mål for Skjern, da han blev noteret for tre scoringer.

Skjern startede stærkt med 11 mål i træk, efter de havde været bagud 1-0. Så var tingene sat på plads.

Derefter blev alle spillere brugt undtagen Thomas Klitgaard, som var blevet hjemme med en lægskade. Det gav spilletid i angrebet til Emil Bergholt, der spillede en fin kamp med fire scoringer. Også Markus Olsson var godt kørende, og han blev sit holds topscorer med seks mål.

Ejstrup/Hærvejen-Skjern Håndbold 15-34 (7-16).Målscorere Skjern Håndbold: Markus Olsson 6, Kasper Søndergaard 5, Emil Bergholt 4, Bjarke Christensen 4, René Rasmussen 4, Lasse Mikkelsen 4, Hans Martin Asmussen 3, Bjarte Myrhol 3 og Matthias Flohr 1.