Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skjern hænger på i toppen

Kasper Chopart scorede to gange for Skjern. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Skjern hænger på i toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ganske fornuftig indsats gav Skjern GF en sikker sejr på 3-1 over Herning Fremad i serie 2. Nu er Skjern på andenpladsen.

Serie 2 pulje 19

Skjern-Herning Fremad 3-1

To flotte scoringer af Kasper Chopart og en fæl foræring af Herning Fremads målmand sikrede Skjern GF en fortjent sejr på 3-1 lørdag eftermiddag.

- Jeg synes, vi havde rimelig god kontrol det meste af tiden. Vi spillede bolden pænt rundt, vi var tålmodig og når vi ville trykke på, så trykkede vi hårdt på, fortalte træner Thomas Kousgaard.

 

Skjern fik en perfekt start. I det fjerde minut brød Jenoth Easwaran igennem i venstre side. Han spillede bolden skråt bagud til Kasper Chopart, der tog et godt træk ind i banen, inden han scorede med skud til fjerneste stolpe.

Resten af første halvleg havde Thomas Kousgaard ikke det store at fortælle om.

- Nej tingene så fine ud ved pausen, og jeg var sikker på, vi nok skulle køre den hjem. Men efter kun tre minutter var vi for tøvende på en høj bold. Den fik lov at hoppe så den strøg hen over forsvaret, og det gav Herning en alt for billig chance, som de udlignede på til 1-1. Irriterende på et tidspunkt, hvor jeg synes, vi havde styr på tingene, fortalte Thomas Kousgaard.

 

Skjern kom selv foran igen på et billigt mål. Erik Rønne Kristensen kom af sted i højre side. Hans flade indlæg kiksede i første omgang, og på en eller anden måde endte bolden hos Hernings målmand, der fjumrede så meget i det, at Lasse Harring meget let kunne score til 2-1.

Fire minutter senere lukkede Kasper Chopart kampen på fornem vis. Kasper Chopart driblede sig fri til skud, som var velplaceret i det lange målhjørne. 3-1.

Mere skete der ikke. Skjern kørte roligt tre point hjem.

Skjern GF-Herning Fremad 3-1 (1-1). Mål: 4. minut: 1-0 ved Kasper Chopart. 48. minut: 1-1. 77. minut: 2-1 ved Lasse Harring. 81. minut: 3-1 ved Kasper Chopart. En advarsel til Skjerns Jesper Korsholm efter 28 minutter og en til Herning efter 33 minutter. Skjern skiftede Erik Rønne Kristensen ind efter 19 minutter for Janushan Easwaran, der kom ind igen efter 68 minutter for Morten Andersen, i pausen blev Jens Ø. Andersen afløst af Christoffer Fris.