Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En tidslomme 1000 år tilbage

Bork Vikingemarked med søndagens kampshow, der var meget godt besøgt. Foto: Jørgen Kirk

En tidslomme 1000 år tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tonerne fra fløjten og dunken fra trommen er med til at skabe en tidsmaskine, som går 1000 år tilbage til dengang vikingerne dominerende Bork og Ringkøbing Fjord.

Bork: En rolig summen spreder sig mellem de mange telte og træhusene. På bordene står et utal af forskellige vare. Lige fra hjemmelavet lerkrukker til buer og pile, som sælgerne selv har kreeret.

Udvalget er lidt anderledes, end hvad der normal bliver solgt til et marked. Men når tiden bliver skruet 1000 år tilbage, så var det, hvad krejlerne solgte dengang.

Det mener museumsdirektør Kim Clausen i hvert fald. Sammen med 300 andre ansatte og frivillige er han klædt ud som viking i forbindelse med, at Bork Vikingehavn holder marked for alle interesserede.

De mange vikinger har bragt deres håndværk med sig. Der er flere eksempler på, hvordan man syede tøj dengang.

Der er også gang i den ved smedjen, hvor varmen næsten er ulidelig. Og det er, når gæsterne selv for syn for sagn, at de virkelig kan lære noget om det.

- Vi har mantraet "Levende historie" og det har vi haft i lang tid. Jeg synes, at gæsterne lærer mere ved at se det selv, end hvis de står og læser om det, fortæller museumsdirektør Kim Clausen. 

Foto: Vikingemarked i Bork 2017

Vil gerne slå rekord

Fascinationen er også tydelig at se i gæsternes øjne. For selvom det første og fremmest er et marked, og at der er krejlere til stede, så får gæsterne også en historieundervisning med i prisen.

I år er bandet Ramashang på besøg. Deres musik kan nydes i baggrunden hele tiden. Men det er deres show, som trækker. Nærmest som en spontan scene skaber publikum en ring rundt om de ålborgensiske musikere.

De sætter gang i en stemning på pladsen, som Kim Clausen mener, der højst sandsynligt også havde været for 1000 år siden. Minus den limbo-sang de spiller.

De mange tilskuere bliver underholdt af musikerne. Og det glæder Kim Clausen, at der er så mange.

- Man kan ikke sige hvert år, at man vil slå rekorden, for vi er meget afhængige af vejret. I lørdags regnede det lidt, så der kom ikke så mange, som i dag (søndag, red). Men man ved ikke om det lige pludseligt vælter ind, siger Kim Clausen.

Men det gør det. Køen bliver kun større ved indgangen, og den nærmer sig næsten 100 meter lang.

Besøg fra nord

De mange gæster går rundt og ser videre på de mange boder. En af de boder har norske Oddbjørn Fritzøe. Siden 1995 har han sammen med sin hustru Vicky Bjerkestrand deltaget i vikingemarkedet på Bork, og kun én gang har de måtte aflyse turen sydpå.

Sammen laver de buer og pile. Oddbjørn står for træbehandlingen og håndværket, mens Vicky laver snoren og håndarbejdet til buerne.

- Vi glæder os hvert år til at komme af sted. Det er en slags ferie for os. Vi begynder ved Hobro Vikingemarked, tager hertil og slutter så af ved Nibe i næste uge, fortæller Oddbjørn Fritzøe.

Og udviklingen af markedet har været sjovt at følge med i for de to. Den er nemlig vokset sig meget stor.

- Da vi var med første gang, så var det kun nogle få boder og kun strakte sig kun hen til de første par huse, så det har været spændende at se, hvor stort det er blevet, siger han.