Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hemmetbo er tiltalt for vold

Arkivfoto: Michael Bager

Hemmetbo er tiltalt for vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HEMMET: En 36-årig mand fra Hemmet er blevet tiltalt for vold, efter han i august blev anholdt for at overfalde en 30-årig kvinde, som var på besøg hos ham.

Den 36-årige og den 30-årige, der kommer fra Brabrand, havde fælles interesse i landbrug og havde mødt hinanden via Facebook. Onsdag 2. august besøgte kvinden så manden i hans hjem på Gl. Skuldbølvej, men besøget, der inkluderede et par flasker rødvin, endte alt andet end godt.

Hemmet-bo overfaldt kvinde med sabel og luftgevær

Uvist hvorfor blev den 36-årige mand vred på kvinden, hvorfor han overfaldt hende og jagtede hende med knive, ligesom han skød efter hende med et luftgevær. Han punkterede blandt andet et dæk på kvindens bil med luftgeværet. Kvinden tog flugten i bilen alligevel med manden i hælene.

Vidner slog alarm til politiet, men inden betjentene fik ham anholdt, havde manden knust en rude i bilen med geværkolben. Kvinden slap fra overfaldet med overfladiske skrammer.

Der er endnu ikke sat en dato for, hvornår sagen kommer for retten i Herning.