Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mølleprotester med glasur på

Ole Kamp mødtes med borgerne foran rådhuset. Her er det Morten Christensen fra Sdr. Vium, der overrækker protesterne fra området. Foto: Johan Gadegaard

Mølleprotester med glasur på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag sluttede høringsfristen for tre vindmølleprojekter i den sydlige del af kommunen, og borgere fra Hoven og Sdr. Vium afleverede i alt 306 protester mod vindmølleplanerne.

HOVEN-SDR.VIUM: - Jeg ville hellere have haft en hotdog!

Sådan løs det fra teknik-og miljøudvalgsformand Ole Kamp - men det fik han ikke, da han i går traf en gruppe borgere foran rådhuset. Lidt rødt var der dog på den bitterkage, de serverede for ham, for i marcipan var der lagt et rødt glasur-kryds over de hvide ditto møller, og det var et klart signal fra borgerne om, at nu kan nok være nok. På et medbragt banner fremgik det også, at kommunen har taget sin store andel af møllerne, og nu må det stoppe.

- Nu har du jo sagt, at du ikke regner lister, der har lagt fremme hos en købmand, sagde Hans Johnsen fra Hoven.

- Nej, jeg har sagt, at jeg ikke tillægger det stor værdi, når det er noget, som Moster Anna fra Fyn kan komme og skrive under på, replicerede Ole Kamp.

- Men derfor har vi været ude at stemme dørklokker, og her er der 167 underskrifter, plus 14 fra beboere i Varde Kommune, sagde Hans Johnsen, inden han overrakte stakken med protester. Fra Sdr. Vium blev der indleveret 125 indsigelser. 

Gentager argumenter

Debatten gik i gang på parkeringspladsen, og argumenterne blev fremført igen, ligesom Ole Kamp pegede på, at udvalget faktisk har taget møller ud af temaplanen.

- Der er ikke noget nyt i det for mig, for alt det har jeg hørt før, men i modsætning til pressen, så lytter vi ikke kun til modstandere, sagde Ole Kamp til Dagbladet. Et udsagn, han ikke ville uddybe det synspunkt, men ønskede at lade stå for sig selv.

- Når man sidder i byrådet, så skal man træffe en beslutning, og som politiker er det ikke muligt at tilfredsstille alle, forklarede Ole Kamp og pegede på alle de upopulære beslutninger, han gennem tiden har været med til at træffe.

Hos Hans Johnsen handlede det om at demonstrere, at der ikke er lokal opbakning til møllerne, og vedlagt protestskrivelsen var et brev fra energiminister Lars Christian Lilleholt, der forklarede, at møller kræver lokal opbakning.

- Mange hæfter sig ved, at lokalsamfundet er ved at blive revet i stykker, og får vi de møller op, så får vi et symbol på splittelsen, som vi skal se på hver dag, konstaterede Hans Johnsen.