Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Store navne har fået gode spilletider i Bork

Der skal nok blive spillet op til en fed fest, når Johnny Madsen og bandet fredag 4. august først på aftenen indtager det store koncerttelt på Bork Havn Musikfestival - for senere at blive afløst af først L.O.C. og siden Queen Machine. Arkivfoto

Store navne har fået gode spilletider i Bork

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er musik for enhver smag, når Bork Havn Musikfestival brager løs i starten af august.

Bork: Som festivalarrangør er det noget af en kabale, man sidder med, når udvalget af kunstnere skal plottes ind i den store spilleplan fordelt over flere dage.

På Bork Havn Musikfestival ser det ud til, at kabalen er gået op på smukkeste vis. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de største navne på festivalen i starten af august går på scenen midt på aftenen.

Umiddelbart er klokken 21:30 toppen af poppen på den vestjyske festival. Det er således på dette tidspunkt, at de mange gæster kan hilse på træfsikre navne som Rasmus Seebach, Kim Larsen, L.O.C og Gnags henholdsvis onsdag, torsdag, fredag og lørdag.

- Vi synes endnu engang, at vi rammer rigtig bredt, og at vi rammer noget for enhver smag, siger Arne Enggaard Poulsen, der er ansvarlig for presse og marketing på Bork Havn Musikfestival.

Dørene åbnes på klem midt på aftenen tirsdag 1. august, og forude venter en folkefest, der også byder på koncerter med navne som Gulddreng, Kesi, Folkeklubben, Jacob Dinesen, Aura, Johnny Madsen og Infernal - samt Magtens Korridorer, der får æren af at fuldende festivalen natten til søndag 6. august.