Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Undskyld: DR beklager overfor legetøjsbutik

DR siger undskyld til DinLegetøjsButik fra Tarm. Foto: Erik Refner/Scanpix 2017

Undskyld: DR beklager overfor legetøjsbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DR Kontant beklager, at de har vist DinLegetøjsButiks navn og logo i program om farligt legetøj, der blev vist sidste torsdag på DR1.

Tarm: Hygge foran tv'et blev til frustrationer for Rene Eriksen, da han pludselig kunne se sin butik, DinLegetøjsButik, i bedste sendetid på DR. Navn og logo blev vist, da programmet Kontant havde tema om farligt legetøj.

Billederne blev optaget på Vorbasse Marked, hvor DR ledte efter kræmmere med farligt legetøj. At Rene Eriksens stand blev vist i programmet, var dog uheldigt. Det mener Kontant-redaktør Dennis Kragelund:

- Det er en fejl, at vi filmer foran hans stand. Det er uheldigt, at det sker, for vi har ikke fundet noget der. Vi er kede af det, siger Dennis Kragelund.

DR beklager efter legetøjsballade i Tarm

Opdagede ikke fejlen

Programmet var igennem redigering, inden det blev vist på t. Her bemærkede man ikke navn og logo fra DinLegetøjsButik:

- Vi har simpelthen ikke opdaget det. Heller ikke efterfølgende, fortæller Dennis Kragelund.

Rene Eriksen fra DinLegetøjsButik sendte en klage til programmet, og Kontant har nu talt med ham:

- Vi har haft en fin dialog. Vi har blandt andet tilbudt at lave en rettelse på vores Facebook-side forklarer redaktøren.

Ikke helt godt nok

Rene Eriksen bekræfter, at han har talt med Kontant efter sin klage. Han er stadig frustreret og ikke helt tilfreds med det tilbud, som DR er kommet med:

- Det er fint, at de ringer, og det er jeg glad for. Jeg synes dog ikke, at de vil gøre nok ved det. Jeg tror ikke, at det har så stor en effekt at beklage på Facebook, mener han.

Rene Eriksen ser gerne, at Kontant beklager i den kommende udsendelse. Han har dog endnu ikke aftalt nærmere med programmet.