Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ekspert efter Macrons sejr: Nu er der ingen undskyldninger

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, må efter sin sejr i parlamentsvalget nu levere på de reformer, der skal sparke gang i den franske økonomi igen, siger en ekspert fra en tænketank i Berlin.

Ekspert efter Macrons sejr: Nu er der ingen undskyldninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Macron finder inspiration til reformer i den danske flexicurity-model, hvor det er nemt at hyre og fyre.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, må med det samme begynde at levere på de reformer, der skal sparke gang i den konstant haltende franske økonomi.

Det mener Josef Janning, der er senioranalytiker ved en tænketank i Berlin, efter den afgørende runde i det franske parlamentsvalg.

Her har Macrons nye centrumparti, La République En Marche, og alliancepartneren MoDem fået absolut flertal på en dagsorden af hjemlige reformer og en ambition om mere EU.

- Nu er der ingen undskyldninger, siger Josef Janning fra tænketanken European Council on Foreign Relations.

- Nu skal han levere på sin indenrigspolitiske reformdagsorden. Han kan næsten ikke få en bedre ramme for at gøre det, siger Janning.

Macron har blandt andet kaldt den danske flexicurity-model, hvor det er nemt at hyre og fyre, for en kilde til inspiration for de reformer, han selv ønsker at gennemføre på det stive franske arbejdsmarked.

Hvis Macron får sine valgløfter gennemført i Frankrig, så kan det blive et spændende 2018 for EU, forudser Janning.

Blandt andet ønsker Macron at styrke eurozonen. Den skal ifølge den franske præsident have sit eget budget med penge, der kan bruges til at stabilisere de 19 eurolande gennem støtte til reformer.

- Men nøglen til Macrons succes i EU er, at han først gør sit eget hjemmearbejde, siger Josef Janning.

Den nye franske præsident vil også styrke forsvarssamarbejdet i EU.

- Han vil vise, at Europa kan tage mere af sin sikkerhed i egne hænder organiseret gennem EU, siger Janning.

- Europa skal være bedre i stand til at reagere på kriser i sit nærområde, især i Afrika, ved brug af egne midler, siger han.

Samtidig siger Janning, at Frankrig og Storbritannien i øjeblikket ligger "galakser fra hinanden". Og det kan give problemer.

Han siger, at Frankrig vil have overstået EU's exit-forhandlinger med Storbritannien i en fart.

- Frankrig vil have det overstået uden flere forsinkelser, forlængelser og større indrømmelser, siger Janning.

- Tålmodigheden med Storbritannien er ikke særlig høj, siger han.