Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ti personer omkommer i buslykke på brasiliansk dødsrute


Ti personer omkommer i buslykke på brasiliansk dødsrute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En turistbus forulykkede lørdag på en notorisk farlig vejstrækning i Brasilien. Adskillige meldes kvæstet.

Mindst ti personer er lørdag omkommet i en buslykke i Brasilien. Det oplyser det lokale politi.

Bussen forulykkede på en tur langs en notorisk farlig vejstrækning i den nordvestlige del af landet.

Færdselsmyndighederne i landet oplyser, at der var tale om en turistbus. Det er endnu uvist, hvor mange mennesker, der befandt sig i bussen.

Ud over de omkomne blev adskillige andre kvæstet, da bussen pludselig væltede om på siden og kurrede hen ad motorvejsstrækningen, der er blevet kaldt "dødsruten".

Strækningen ligger i den nordvestlige Piaui-stat.

Ifølge onlinemediet GP1 er strækningen blandt andet kendt for at være i særdeles ringe forfatning.

30 mennesker har mistet livet på strækningen alene i år.

Flere end 6400 mennesker mistede livet i trafikken i Brasilien sidste år ifølge trafikmyndighederne i landet.

Med 23,4 dødsfald i trafikken per 100.000 indbyggere har Brasilien en af verdens værste statistikker på området.

Det fremgår af en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.