Den 24. marts i år på det tidspunkt, da Jyske Bank i Ulfborg blev udsat for røveri, var en 55-årig mand i Esbjerg hos en bekendt.
Den 55-årige - som også blev kendt som »Den halte røver« - står onsdag tiltalt i røverisagen, og hvis han bliver dømt, får han flere års fængsel.
Ihærdige forsøg
Kvinden i Esbjerg, som den 55-årige besøgte på røveritidspunktet, kunne imidlertid ikke føres som vidne og dermed støtte den tiltalte.
»Trods ihærdige forsøg har hun ikke været til at finde,« sagde anklager Philip Møller ved retsmødets begyndelse.
Telefonisk kontakt
Også den 55-åriges forsvarer, Allan B. Møller, har forsøgt at få fat i vidnet.
»Jeg har talt i telefon med hende flere gange. Det gjorde jeg også for to dage siden, og vi skulle mødes i går, men hun dukkede ikke op,« sagde Allan B. Møller.
Frem og tilbage
Den 55-årige har forklaret, at han var i Ulfborg-området indtil den 24. marts ved middagstid. Derefter tog han til Esbjerg, hvor han boede, og vendte først tilbage til Ulfborg om aftenen.
Læs mere her på netavisen senere og i Dagbladet torsdag.











































seneste kommentarer