Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tidligere folketingsmedlem for SF dræbt i trafikulykke

Tidligere folketingsmedlem Kristen Touborg Jensen mistede livet, og hans hustru er livsfarligt kvæstet, efter at de på Herningvej i Holstebro kom over i den forkerte kørebane og kørte frontalt ind i en anden bil. Foto: Ole Mortensen

Tidligere folketingsmedlem for SF dræbt i trafikulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tidligere folketingsmedlem for SF Kristen Touborg Jensen har torsdag mistet livet i en trafikulykke.

Holstebro:

Den 73-årige Kristen Touborg Jensen, der er tidligere medlem af Folketinget for SF, har torsdag mistet livet i en trafikulykke i Holstebro.

Hans 75-årige hustru, der var med i bilen, blev hårdt kvæstet og er torsdag aften i livsfare.

Politiet fik alarmen om ulykken på Herningvej ved Nybo Bakke klokken 12.13.

Af ukendte årsager kom parret over i den forkerte kørebane.

- Her er de tæt på at ramme en bil, men det lykkes føreren af undvige. I stedet kører de frontalt ind i den næste bil, fortæller vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved ulykken bliver Kristen Touborg Jensen dræbt på stedet, og hans hustru bliver hårdt kvæstet bragt til sygehuset. Føreren af den anden bil slap fra ulykken med knubs.

Som altid ved alvorlige trafikulykker har en bilinspektør været tilkaldt for at undersøge, hvad der gik galt.

Den tidligere folketingspolitiker havde i mange år sit eget landbrug i Gudum ved Lemvig.

Vestjyden med sit glasklare vestjyske tungemål gik den slagne vej fra Salling Ungdomsskole over Lægård Landbrugsskole og Uldum Højskole, før han i 1968 blev færdig som landmand.

Han var aldrig kendt som en vindbøjtel i sit virke på Christiansborg. Han mindede blandt andet partikollega Margrete Auken om, at ikke alle kan tage offentlig transport, da hun ville sætte benzinprisen op.

I 2008 stemte Kristen Touborg Jensen imod Lissabon-traktaten og partilinjen sammen med Pernille Frahm, Eigil Andersen og Jonas Dahl.

Han var med i Socialister Mod Traktaten, fordi traktaten efter hans mening satte folkestyret ud af kraft.

Han sad i byrådet i Lemvig fra 1978 til 1997, mens han fik mandat til Folketinget fra 1994 til 2011.

Da SF var med i SRSF-regeringen, argumenterede Touborg for at blive. Da partiet gjorde det modsatte som Anette Vilhelmsens sidste gerning som formand, pegede han på Pia Olsen Dyhr som hendes afløser.

/ritzau/

Det vil vare længe inden vi kommer os over det