Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Velkendt Ulfborg-værtshus lukket ned

Hjortestuens døre er låste og værtshuset lukket ned. Forpagter, Martin Schiermer, er blevet ramt af sygdom, oplyser Betina Schiermer. Arkivfoto

Velkendt Ulfborg-værtshus lukket ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helbredsmæssige problemer har få måneder efter Hjortestuens åbningsreceptionen genlukket værtshuset.

Ulfborg: Der var store planer, da 45-årige Martin Schiermer den 1. februar fik nøglerne til Hjortestuen i Ulfborg. Værtshuset skulle tilbage til at være det pausested, det engang var, og den nye ejer gav sig straks i kast med investeringerne i en række nye forbedringer og renoveringer. Men få måneder efter åbningsreceptionen den 3. marts er Hjortestuen nu lukket ned igen.

- Det er på grund af sygdom. Martins venstre kranspulsåre er kalket til, og vi fik at vide fra lægen, at han skulle stoppe med det samme - ellers havde han ikke længe at leve i, siger Betina Schiermer, der desværre ikke kunne overtage driften af værtshus, da hun til dagligt driver eget rengøringsfirma.

Det kørte ellers godt med værtshusforretningen, fortæller hun:

- Det kørte bare. Og vi har lagt rigtig mange penge og timers arbejde i det, men når sådan her sker, så må Hjortestue altså være Hjortestue, fortæller Betina Schiermer, der nu håber, at parret kan finde en ny forpagter.

- Ja, det håber vi da, for det skulle jo nødigt bare laves om til lejligheder det hele, siger hun, og fortæller at hun endnu ikke ved, hvad der skal ske videre med værtshuset.