Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ville give træbord olie - endte med at tilkalde brandvæsenet

Arkivfoto
Foto: Original Linoliemaling

Ville give træbord olie - endte med at tilkalde brandvæsenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En villaejer i Ulfborg måtte lørdag morgen tilkalde brandvæsenet.

Et spisebord i en villa i Ulfborg trængte i weekenden til en omgang linolie. Men oliebehandlingen gled ikke helt som smurt, for ejeren, der måtte tilkalde brandvæsenet.

Ejeren havde behandlet bordet med linolie og efterfølgende smidt kludende i en spand i husets fyrrum/værksted. Men sådanne klude kan selvantænde, når der kommer ilt til olien. Her går en kemisk proces igang, hvor olien hærder, afgiver varme - og til sidst går i brand. Og det var præcist, hvad der skete for kludenes ejermand, der måtte ringe 112.

Branden, der skete klokken 07.29 på Harbogade i Ulfborg, var dog hurtigt slukket.

»Selve branden var hurtigt slukket, men der var noget sod og røg, der havde bredt sig til resten af huset, så vi har tømt huset for røg, og tilkaldt skadesservice, der tager sig af rengøringen efter soden,« siger Morten Gräs, indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen.

Ingen kom til skade under branden, men bordejeren havde håndteret oliebehandlingen forkert. Ejeren havde rigtigt nok puttet kludene i en stålspand, men han havde glemt en vigtig ting.

»Man skal altid sætte låg på sådan en spand - og så skal man sætte den udenfor - ikke inde i huset,« siger indsatslederen.