To mænd og en kvinde kan se frem til fortsat at skulle være bag lås og slå de kommende fire uger i forbindelse med den meget omtalte narkosag med udgangspunkt i Troldhede.
Fire af de i alt fem anholdte i sagen skulle i går atter fremstilles for en dommer ved Byretten i Herning, efter at de indledningsvis var blevet varetægtsfængslede i fire uger.
Dommeren valgte efter retsmødet i går at løslade en 20-årig mand, der dog fortsat har en sigtelse hængende over hovedet.
De tre andre - to mænd og en kvinde - fik deres fængsling forlænget i fire uger, så politiet får mere tid til at efterforske yderligere i sagen.
Sagen begyndte for fire uger siden, da politiet under en ransagning i en lejlighed på Buen i Troldhede fandt narkotika, og sagen trak efterfølgende flere anholdelser med sig. Der er en anholdt en femte mand i sagen, men hans varetægtsfængsling udløber først i næste uge.










































seneste kommentarer