Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


25 års jubilæum som selvstændig

Foto: Tommy Kofoed

25 års jubilæum som selvstændig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grethe Tønning Sørensen har drevet »Spjald Hår« i 25 år.

Den 1. august kan frisør Grethe Tønning Sørensen, »Spjald Hår«, fejre 25 års jubilæum som selvstændig frisør.

Grethe Tønning Sørensen er udlært i Børkop. Dengang var læretiden for frisører tre år, inklusive fire gange ti uger på skole.

Da Grethe var udlært, havde hun forskellige job, mest på deltid, idet hun også i den periode fik sine tre børn. Hun blev bestyrer på en frisørsalon i Ikast i 1989 og overtog forretningen i '90. I '92 lejede hun sig ind i byens center sammen med en kosmetolog. Stedet svarede ikke helt til Grethes forventninger, så i '98 købte familien Hovedgaden 61 i Spjald, og Grethe åbnede »Spjald Hår« i september. Der var åbenbart et behov, for der var godt med kunder fra starten. Grethe havde i mange år elever, og et enkelt år også en assistent. Salonen blev løbende udvidet og renoveret for at være tidssvarende.

Grethe har nu droppet at have elever. Hun har i stedet »en butik i butikken«, idet hun sælger strikkegarn. Hun er utrolig ferm med strikkepindene, så hun kan give gode råd til kunderne. Hun har en plan om at åbne en strikkecafe, hvor man kan strikke, hygge og give hinanden inspiration.

Jubilæet fejres med en reception den 1. august fra klokken 13-16. Der vil blive serveret lidt godt til ganen, og Grethe ser frem til at se sine kunder, ikke mindst de gamle trofaste, som der heldigvis er mange af.

Asta.