Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Afgørelse i Helle-sagen afventes i spænding


Afgørelse i Helle-sagen afventes i spænding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ankestyrelsen skal afgøre, hvornår økonomien spænder ben for folks ret til selv at vælge bosted.

Ringkøbing-Skjern: Har Ringkøbing-Skjern Kommune ret til at lade økonomien afgøre, at en borger ikke selv må vælge bosted?

Det er det springende punkt i sagen om den 39-årige Helle Filsø Madsen fra Ringkøbing, som Dagbladet beskrev i lørdags.

Den 39-årige kvinde er ramt af den dødelige sygdom Huntingtons chorea og vil derfor gerne flytte ind på bostedet HC Bofællesskabet i Herning. Her er personalet specialister i sygdommen, og her kommer man til at bo med jævnaldrende patienter.

Kommunen har visiteret Helle til en plads på det skærmede demensafsnit på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter.

Kommunen argumenterer med, at tilbuddet i Spjald kan dække Helles behov.

Helles familie, der tæller mand og tre børn og hendes far Kent Madsen, har til kommunen skrevet, at de ønsker at gøre brug af fritvalgsordningen og i stedet placere Helle på bofællesskabet i Herning.

Men her siger kommunen nej. Det afgørende for kommunen er, at kommunens udgift til at flytte Helle ind på HC Bofællesskabet i Herning er 1.272 kr. pr. døgn - mod 1.019 kr. ved at flytte hende til Spjald.

"Denne prisforskel vurderer jeg at være af så væsentlig omfang, at fritvalgsbestemmelserne ikke kan tages i anvendelse i din sag", skriver sagsbehandleren hos kommunen.

Helles familie ville ikke acceptere afslaget og har derfor sendt sagen til Ankestyrelsen, som er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet.

Ankestyrelsen skal derfor afgøre, om en merpris på 25 procent for specialbostedet i Herning i forhold til plejepladsen i Spjald er nok til, at kommunen må sige nej.

Socialchef John Christensen siger til Dagbladet, at kommunen ser frem til afgørelsen i Ankestyrelsen.

- Kommunerne mangler en afgørelse om, hvor grænsen går for, hvornår økonomien kan tilsidesætte borgerens ret til at bruge fritvalgsbestemmelserne, siger socialchef John Christensen.

- Jeg vil dog godt understrege, at dette her ikke kun handler om økonomi. Vi mener, at tilbuddet i på demensafdelingen i Spjald er tilfredsstillende og dækkende, siger John Christensen.

Ankestyrelsen behandler cirka 50.000 klagesager hvert år.

TEMA: Læs alt om Helle-sagen