Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Aktiv Onsdag klar til ny sæson

Aktiv Onsdag tilbyder bl.a. dart. Pressebillede

Aktiv Onsdag klar til ny sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Videbæk: Aktiv Onsdag starter ny sæson onsdag 20. september kl. 10-12 i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Det er et tilbud til alle efterlønsmodtagere, pensionister og andre seniorer, der har lyst til motion kombineret med socialt samvær, som vægtes højt.

- Vi håber at blive endnu flere end sidste sæson, hvor der var godt 50 deltagere pr. gang, lyder det fra Aktiv Onsdag.

Første gang er gratis, og Videbæk Idræts- og Fritidscenter giver kaffen.

Der er ingen tilmelding. Man kommer, når man har tid og lyst.

Aktiv Onsdag tilbyder socialt samvær, kombineret med motion og bevægelse. Der er plads til alle uanset fysisk formåen.

Man mødes hver onsdag kl. 10- 12 og begynder med kaffe, brød og et par sange. Herefter er der fælles opvarmning, så alle undgår skader.

Efter opvarmningen kan deltagerne vælge mellem forskellige aktiviteter. I år tilbydes hockey, ringo, indendørs petanque (boccia), bowls, volleyball, curling, dart og gåfodbold. Så der er lidt for enhver smag.