Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hæder til Troldhede for blød whisky-ost

Troldhede Mejeri. Arkivfoto


Hæder til Troldhede for blød whisky-ost

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Troldhede Mejeri og Stauning Whisky vandt hæder ved mælkeproduktskonkurrence.

Arla Foods blev den helt store sejrherre, da der blev uddelt Gourmetprisen af Mejeriforeningen. Også den lokale afdeling, nemlig mejeriet i Troldhede, vandt hæder ved uddelingen.

I kategorien 'Blød ost' gik sejren til osten Sirius med Whisky, som bliver produceret ved det vestjyske mejeri. Dommerpanelet begrundede førstepladsen til osten således:

»En veldefineret og sødmefuld smag, som man kan smage i lang tid. En levende ost.«

Som navnet antyder, er osten fremstillet med spiritus, og det er naturligvis leveret af det lokale destilleri Stauning Whisky, som således også kan tage en del af æren for den formidable bløde ost.

Arla Foods vandt også i kategorierne 'Smør' med Unika med Læsø sydesalt, som bliver fremstillet i Holstebro, og for Unika Havgus Øko fra producentens mejeri i Tistrup i kategorien 'Hård ost'.

Mejeriet Naturmælk vandt i den sidst kategori 'Andre mejeriprodukter' for Biodynamisk Hømælk.

Gourmetprisen, der er blevet uddelt siden 2012, har ikke fokus på mejeritekniske detaljer, men henvender sig derimod til kokke og andre frontløbere for mad og smag, der har fokus på produkternes gastronomiske kvaliteter.