Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pårørende: Kommunen nægter syge det bedste bosted - én begik selvmord

Tove Jensen med et foto af sin mand Preben, der i januar valgt at tage sit eget liv på Spjald Plejehjem. Preben Jensen havde Huntingtons chorea og følte sig fejlplaceret i Spjald. Hans store ønske var at komme til at bo på HC Bofællesskabet for Huntingtons-patienter i Herning. Foto: lk

Pårørende: Kommunen nægter syge det bedste bosted - én begik selvmord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen nægter uhelbredeligt syge at flytte til bosted uden for kommunen på grund af økonomi, siger pårørende. I stedet placeres de syge på plejehjem, hvor de mistrives, lyder anklagen.

Huntingtons chorea
Huntingtons chorea er en arvelig hjernesygdom, der oftest begynder i alderen 35-45 år med uregelmæssige, pludseligt kastende bevægelser (chorea) og en ændring af personligheden og adfærden; disse symptomer tiltager gradvis ledsaget af demens og fører til svær invaliditet. Der findes ingen effektiv behandling, og døden indtræder i løbet af ca. 15 år. Sygdommen forekommer hos ca. fire personer pr. 100.000.Sygdommen skyldes mutation i Huntingtin genet. Ændring i genet fører til, at der ophobes protein i hjerneceller, som gradvist går til grunde og dør. Det er især hjerneceller som styrer bevægelser af kroppen som påvirkes.

Hjernebarken påvirkes også. Dette kan ofte ændre personligheden, kan give psykiske symptomer, tiltagende hukommelsessvækkelse og demens.

Huntingtons chorea er en såkaldt autosomal dominant arvelig lidelse. Det betyder, at en person med arveanlægget for Huntingtons chorea giver dette videre til halvdelen af sine børn uafhængig af køn. Tilstanden udvikler sig i voksen alder. Stort set alle, som har mutation i Huntingtin, udvikler sygdom.

Kilde: Gyldendal og sundhed.dk

Vorgod: Det hører til sjældenhederne, at en beboer på et plejehjem begår selvmord, men det skete på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter i januar. Preben Jensen var heller ikke nogen almindelig plejehjemsbeboer.

Den 64-årige mand fra Vorgod var flyttet ind på Spjald Plejehjem i oktober '16, udskrevet direkte fra Psykiatrisk Afdeling i Herning, hvor han var blevet indlagt i september, efter et selvmordsforsøg.

Efter blot tre måneder på Spjald Plejehjem magtede Preben Jensen ikke tilværelsen længere og valgt at tage sit eget liv. Medarbejderne på plejehjemmet måtte efterfølgende have krisehjælp.

I dag - tre måneder efter - vælger Tove Jensen at stå frem og fortælle, hvorfor hendes mand begik selvmord. Preben Jensen led af den frygtede sygdom Huntingtons chorea, som både medfører demens og nedbrydning af kroppen. Sygdommen bliver gradvist værre og fører til, at patienten ikke kan styre sine bevægelser, mister sit sprog, mister evnen til at tage vare på sig selv, mister tygge-synkefunktionen og får svære psykiske problemer, der i syv procent af tilfældene kulminerer i selvmord. Sygdommen er arvelig, og det anslås, at 300 danskere er ramt.

 

TEMA: Læs alt om Helle-sagen

Fejlplaceret

Fordi er der er så relativt få, der rammes af sygdommen, er der blot tre bosteder i landet, specielt indrettet til Huntingtons-patienter. Et af dem er på Plejehjemmet Lindegården i Herning. Her har HC Bofællesskabet 18 pladser, specielt til disse patienter. Her er tilknyttet specialister, som sikrer patienterne den bedst mulige pleje og varierede tilbud til bevarelse af livskvaliteten.

Siden Preben Jensen fik konstateret Huntingtons, kæmpede han og Tove for, at han kunne komme på en venteliste til en plads i Herning, når sygdommen var så fremskreden, at han ikke længere kunne bo hjemme i Vorgod.

- Jeg kæmpede for at få Preben ind på HC Bofælleskabet i Herning. Det blev afslået af Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke ville betale den smule ekstra, som en plads i Herning ville koste. I stedet kom Preben på Spjald Plejehjem i en aflastningsplads på ubestemt tid. Sagen om en eventuel fast plads blev hele tiden trukket ud, og derfor endte det med, at han begik selvmord, siger Tove Jensen.

Hun fortæller, at Preben følte, at han var fejlplaceret på Spjald Plejehjem. Han følte ikke, han havde noget til fælles med de andre, som var tyve år ældre.

- Han fik ofte stillet spørgsmålet 'hvad laver du her, du er jo ung og rimelig mobil' og ' du ser ikke syg ud'. Det ramte ham virkelig hårdt, når man har det så dårligt psykisk. Han følte, han kun var til besvær. Når Preben skulle spise sammen med andre beboere, krævede det enorme ressourcer, fordi han var så bange for at komme til at spilde og vælte noget. Han kunne jo ikke kontrollere sine bevægelser, siger Tove Jensen. 

Forskel på 250 kr.

Taksten for at bo på HC Bofællesskabet i Herning er 1.272 kr. i døgnet.

Stedet præsenterer sig således: "Respekt for menneskelige værdier og anerkendelse med fokus på helhedstænkning, samt den enkelte beboers behov og livshistorie. I HC bofællesskabet er beboerne i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte beboers behov med respekt for deres menneskelige værdier. Der arbejdes ud fra en hverdag med tryghed, overskuelighed og genkendelighed, således at den enkelte beboer kan mestre eget liv længst muligt."

Spjald Pleje- og Aktivitetscenter har en døgntakst på 1.019 kr. i døgnet. Denne forskel på 250 kr. mellem HC Bofælleskabet og Spjald har gjort, at kommunen gav afslag til Preben Jensen, mener Tove Jensen.

- Preben valgt livet fra, fordi der ikke var den store chance for, at kommunen ville give ham en plads i Herning, siger hun. 

Under lavmålet

Tove Jensen mener, det er "usselt og under lavmålet, at personer, der hele livet har betalt skat til kommunen, spises af med opbevaring på et almindeligt plejehjem, når de bliver ramt af en sjælden sygdom, der kræver speciel behandling".

- Jeg synes, det er flovt for kommunen, når man ved, hvor få personer, der bliver ramt af netop denne sygdom. Det er jo pebernødder. Og fra man bliver visiteret til en plejebolig og dør af følgesygdommen, går der ikke mange år. Men Ringkøbing-Skjern ser det som et prestigeprojekt, at alle borgere skal passes i egen kommune, i stedet for at sende borgeren derhen, hvor borgeren kan få et værdigt liv, i ro og tryghed, både for ham selv og de pårørende.

Det er heller ikke ordentligt over for de ansatte på plejehjemmet, mener hun.

- Et almindeligt plejehjem kender af gode grunde ikke til sygdommen og har derfor ikke en chance for at yde den rette hjælp. Jeg synes ikke, kommunen kan være bekendt at byde personalet en sådan svær opgave at skulle håndtere en Huntingtons-ramt. De er på ingen måde klædt på til det. Det kræver mange års erfaring med Huntingtons-ramte at forstå og tackle dem. Den pædagogiske tilgang er meget anderledes.