Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vandringsmanden vender hjem

Arne Haugen Sørensen nåede til konklusionen, at alle hans værker skulle ses som et samlet værk- Foto: Johan Gadegaard

Vandringsmanden vender hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arne Haugen Sørensens egen veje har været snoede, men det gik op for ham, at hans billeder skulle ses som et samlet værk. Valget faldt på Videbæk, og kunstneren er tilfreds med resultatet.

VIDEBÆK: I 36 år har hans bopæl været Andalusien. Langt væk fra det danske og til tider triste klima, har Arne Haugen Sørensen i det spanske skabt et livsværk, og som han selv betegnede det, så var det følelsen af at være en vandringsmand, der var vendt hjem, som han stod med i sit museum.

- At få sit eget museum er en hemmelig drøm for alle kunstnere. De fleste kvæler den, før den bliver formuleret i ord, for selv tanken er så uhyrlig, at den ikke tåler dagens lys. Det skulle jo nødigt hedde sig, at man troede, at man var noget. Min egen drøm er vokset ud af en tro på, at mine billeder er vigtige. Det var en magisk besværgelse, der skulle befries fra det onde, forklarede Arne Haugen Sørensen, der efter lang tid nåede frem til, at hans billeder skulle ses som et samlet værk.

Heller ikke Arne Haugen Sørensens egen vej, havde været lige ud af landevejen. Kunstnersindet måtte finde sit leje, og han løftede sløret for, hvordan han i sin unge dage havde set verden som uspiselig, indtil han besluttede sig for at tage del i galskaben, som han formulerede det.

- Det gik op for mig, at udenfor fællesskabet lever man ikke. Man må acceptere vores urimelige vilkår, og påtage sig sin rolle, velvidende at verden ikke er menneskelig, men at kunsten er et desperat forsøg på at genskabe verden på et menneskeligt niveau, forklarede han.

Så han gik tilbage til rødderne. Til myterne og til kristendommen, der havde skabt så mange store værker. Han ville give sin egne kommentarer til alt det, andre havde kommenteret. Og på forunderlig vis var det også det, der havde givet ham den store samling. De mange kirkeudsmykninger, havde givet ham mulighed for at beholde mange billeder, for som han bemærkede, så er de bibelske figurer ikke lige oplagt som pynt rundtom i hjemmene.

 

Enhver malers hemmelige drøm blev opfyldt

Glad for resultatet

Besøget i Videbæk for år tilbage, satte det hele på plads. Det var kærlighed ved første blik, han oplevede i kunstpavillonen.

- Jeg havde bare været usandsynlig heldig. Bare at møde de rigtige mennesker på de rigtige steder. Som det hele var forudbestemt, konstaterede Arne Haugen Sørensen, der glædede sig over resultatet.

- For mig er det naturligvis en stor glæde at opleve mine billeder i dette smukke hus. Jeg er faktisk det, man kan kalde lykkelig. Men et museum er større og mere end kunstneren selv. Det tilhører alle, og jeg håber, at det bliver til glæde for Videbæk og mange andre, sagde Arne Haugen Sørensen.

Til Dagbladet forklarede Arne Haugen Sørensen, at når han nu genså sine billeder i de nye rammer, dukkede minderne om skabelsesprocessen op, og det var bevægende at se. Alt i alt føler Arne Haugen Sørensen, at livsværket er kommet i gode hænder.

- Nu er det selvfølgelig frivillige, der skal passe det, og foreløbig er de i trygge hænder. De frivillige, jeg kender heroppe, de er fantastiske mennesker. Videre kan man jo bare håbe, at der er nye generationer, der vokser op og bliver lige så ansvarlige og interesserede, som de gamle var.