Nr. vium: Torsdag påbegyndtes arbejdet med at rydde det gamle orgel fra 1957, der i efteråret gav op, af vejen, så der bliver plads til det nye i Nr. Vium Kirke.
»Orglet kommer den 5. marts og den 30. marts står det klar,« fortæller Jørn Dalgaard, der er formand for menighedsrådet, og tilføjer at indvielsen finder sted i løbet af april måned.
Hårdt arbejde
Der ligger et stort arbejde bag udskiftningen af det gamle orgel. Det var den daværende formand for menighedsrådet, Niels Chr. Vejlgaard, der satte processen i gang. Siden har beslutningen været to år om at komme igennem alle kirkelige instanser for at få den godkendt.
Det nye orgel vil være mere synligt end det tidligere, da der laves hul i pulpituret, hvor orglet rykkes helt frem, så lyden fra piberne giver den bedste klang.









































seneste kommentarer