vorgod-barde

Det er de to landsbyer Vorgod og Barde, der nu får papir på ægteskabet. Fællesnavnet bliver Vorgod-Barde.

I tre år har en arbejdsgruppe under Vorgod-Barde Borgerforening arbejdet på en masterplan for sammenvoksning af de to landsbyer.

Masterplanen er i tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune blevet udmøntet i en lokalplan, der lægger rammerne for sammenvoksningen.

I lokalplanen er der udlagt op til 72 nye byggegrunde mellem de to landsbyer.

Lokalplanen blev endeligt vedtaget af byrådet tirsdag.

»Det er kanon. Det er lige, hvad vi har ønsket,« siger Per Nørgaard fra arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen er i fuld gang med at formulere ideer til en markedsføringsplan, som skal markedsføre de nye byggegrunde overfor tilflyttere.

Læs mere i Dagbladet torsdag.