Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserdebat: Ulven er ikke ufarlig


Læserdebat: Ulven er ikke ufarlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harry Jensen, Sønderbyvej 1, Skjern:

Ulvedebatten raser både i medierne og mellem danskerne, og senest er den dukket op igen, da det ser ud til, at der er politisk flertal for at give mulighed for regulering i nærheden af beboelser og ved husdyrhold.

Jeg synes, at det er en god idé, og det vil også være med til at minimere konflikterne, for så føler man sig ikke magtesløs, og ulven vil bevare sin skyhed.

Det er vigtigt, at man ikke først skal til at spørge myndighederne, for det vil stadig være svært at regulere den.

Jeg er uforstående over for, at man kan påstå, at ulven er ufarlig. Det er min opfattelse, at alle dyr kan vise sig at være aggressive, og jeg kunne ikke drømme at gå ind til naboens hund, hvis den vil forsvare sine hvalpe eller teritorium.

Vi har jo for længst indset, at vi må gribe ind i naturen, hvis det gælder planter. Der er masser af eksempler på, at man kommer for sent ved dyr og fugle, jeg kan nævne sæler, skarver, måger, råger, krager, bramgæs, og resultatet er, at ovennævnte presser svagere arter ud.