Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Smadrede vinduer og dør: Børn lavede hærværk på børnehave

Børnehaven Solstrålen i Videbæk blev i weekenden udsat for hærværk. Foto: Jørgen Kirk

Smadrede vinduer og dør: Børn lavede hærværk på børnehave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehaven Solstrålen blev lørdag eftermiddag udsat for hærværk begået af tre mindre børn.

Videbæk: Politiet modtog lørdag eftermiddag en anmeldelse fra en beboer i Videbæk. Personen kunne høre glas blive knust ovre ved Børnehaven Solstrålen.

Da politiet kort tid efter ankom, traf de tre små børn i aldrene 6,8 og 8 år.

- De har med en sten knust et vindue ind til et skur tilhørende børnehaven. Her har de fundet nogle børnehammere, som de bruger til at ødelægge tre termovinduer, en glasdør og fyldningen i en tredør, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis.

Politiet kontaktede de tre drenges forældre og lavede en kort afhøring af dem i forældrenes påhør.

- Og så har vi underrettet kommunen. Nu skal vi have afdækket ruderne, så børnehaven har det godt, til når den åbner igen, siger Allan Riis.

Da alle tre drenge er under den kriminelle lavalder, kan sagen ende med et erstatningskrav til familierne.