Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forhandler Skjern med topspiller fra Flensborg?

I håndboldverdenen går rygterne i øjeblikket på, at svenske Tobias Karlsson kan være på vej til at skrive kontrakt med Skejrn Håndbold. Arkivfoto
Foto: Bjorn Lindgren/TT/Scanpix Denmark

Forhandler Skjern med topspiller fra Flensborg?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern Håndbolds Carsten Thygesen har ingen kommentarer til rygterne om, at Skjern Håndbold kan være ved at hente 35-årige Tobias Karlsson.

TV 2 Sport har erfaret, at Skjern Håndbold snakker med svenske Tobias Karlsson om en aftale fra næste sæson.

Skjern Håndbolds bestyrelsesformand Carsten Thygesen har ingen kommentarer til rygterne her torsdag morgen.

Men når Carsten Thygesen siger, han ikke har kommentarer, er der som regel noget om snakken.

Tobias Karlsson er nemlig forsvarsspecialist, og han er anfører i tyske Flensburg-Handewitt og på det svenske landshold. Tobias Karlsson, der er små to meter høj og vejer godt 100 kilo, har vundet Champions League med Flensburg-Handewitt, og han skulle af mange være betegnet som verdens bedste forsvarsspiller. Ydermere er han 35 år, så han har alderen til at gå ind og afløse Thomas Klitgaard i Skjerns midterforsvar næste sæson, hvor Thomas Klitgaard efter alt at dømme stopper, selv om han tidligere har ombestemt sig. Og Tobias Karlsson har kontraktudløb i Flensburg-Handewitt næste sommer, så det kunne også pege på en aftale med Skjern.

Desuden erfarer TV 2 Sport, at Tobias Karlsson onsdag aften var i Skjern Bank Arena for at se på forholdene i klubben.

Noget tyder på, der er noget om snakken.