Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


GOG fik tæsk - Skjern Håndbold er i DM-finalen

Bjarte Myrhol gik som anfører forrest i en fantastisk fight, der sendte Skjern Håndbold i DM-finalen. Foto: (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

GOG fik tæsk - Skjern Håndbold er i DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et fantastisk sidste kvarter satte Skjern Håndbold trumf på i den tredje semifinale mod GOG, der førte 26-23, inden Skjern kørte fynboerne helt over frem til knusende sejr på 38-30.

Skjern: Søndag klokken 16.10. I kan godt reservere plads enten i Skjern Bank Arena eller foran tv, for det er på søndag, Skjern Håndbold skal spille den første DM-finale mod BSV.

Fra stor usikkerhed grænsende til frustrationer vendte det hele om i løbet af kort tid.

Emil Nielsen reddede tre frie chancer til GOG i træk, og det gav tre kontramål ved utrættelige Bjarte Myrhol, så Skjern fra 26-23 til GOG bragte sig foran for første gang i kampen med 28-26.

Fra det tidspunkt var Skjern i kontrol til stor jubel i Skjern Bank Arena. Det var, som når det er bedst.

Emil Nielsen fortsatte med at redde. Markus Olsson hamrede bolden i mål flere gange, og til sidst blev GOG nærmest ydmyget af Skjern-heltene, der slog til, da det gjaldt.

Skjerns præstation var fremragende. I lang tid havde de problemer med for mange afbrændere og tekniske fejl. Det gav GOG alt for mange lette mål på deres frygtede kontrafase.

Men det betød intet i sidste ende. Skjern sled og slæbte sig tilbage i kampen, og nu står Skjern Håndbold i endnu en DM-finale.

GOG fik tæsk - Skjern Håndbold er i DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.