Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gå ikke glip af en gyser - køb billet til Skjerns semifinale mod GOG

Skjern Håndbold har allerede rundet 70.000 tilskuere på hjemmebane i denne sæson. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Gå ikke glip af en gyser - køb billet til Skjerns semifinale mod GOG

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De mange frivillige i Skjern Håndbold er hårdt spændt for lige nu, hvor de ikke ved, om de skal på arbejde igen søndag eller mandag i pinsen. Det afhænger af resultatet af den tredje semifinale mod GOG.

Skjern: Skal vi på arbejde søndag eftermiddag eller mandag aften?

Det er et spørgsmål, omkring 100 frivillige i Skjern Håndbold først får svar på onsdag aften omkring klokken 22.30.

For det er en utrolig hektisk periode, alle i og omkring Skjern Håndbold er inde i her mod slutningen af en forrygende sæson.

De frivillige vil nok helst på arbejde søndag. Det er nemlig den dag, den første finalekamp skal spilles, og hvis Skjern Håndbold onsdag aften slår GOG i den tredje og sidste semifinale, så har Skjern hjemmebane på søndag, hvor modstanderen i så fald vil være BSV.

Hvis arbejdsdagen i stedet bliver mandag - lad det ikke ske - så vil det være til den første bronzekamp mod Aalborg Håndbold som modstander hjemme i Skjern Bank Arena.

Under alle omstændigheder vil det også give stor travlhed på kontoret, hvor der kun vil være to dage til at sælge billetter i.

Kampen mod GOG og en medaljekamp i weekenden vil være hjemmekamp nummer fem og seks inden for bare tre uger. Tre travle uger for de frivillige, der da også fortjent bliver hyldet onsdag aften i loungen foran de mange sponsorer til spisning.

- De frivillige skal hyldes. De spiller en kæmpe rolle i alle klubber, og i Skjern Håndbold kunne vi slet ikke klare os uden den store hjælp, vi hele tiden får af veloplagte frivillige, der har så mange forskellige opgaver før, under og efter kampene. Et stort arbejde de slet ikke får løn for. Og det er hårde vilkår, vi byder dem, når programmet først ligger klar med kort varsel. Vi er meget privilegeret i Skjern Håndbold med den kæmpe hjælp, som de frivillige yder. Det er altid med et stort smil og "ja-hatten" på, siger Skjern Håndbolds Helle Gidsel.

Kampen mod GOG bliver kamp 55 i denne sæson. Der har været 26 kampe i grundspillet, seks slutspilskampe, to semifinalekampe, 16 kampe i Champions League, tre pokalkampe og en finale i Supercup. Det er hjemmekamp nummer 27, hvis opvisningskampen mod Paris Saint Germain tæller med.

Til de mange hjemmekampe har der sammenlagt været mere end 12.000 gæster til spisning i loungen. Det er flere end Skanderborg Håndbolds samlede tilskuertal til deres hjemmekampe i ligaen.

Skjern Håndbold har allerede rundet 70.000 tilskuere på hjemmebane i denne sæson. Det er meget godt gået i en kommune med omkring 57.000 indbyggere, og det er faktisk mere end dobbelt så mange tilskuere, der har været til Aarhus Håndbolds hjemmekampe. Ganske tankevækkende.

Tirsdag middag var der stadig ikke udsolgt til kampen mod GOG onsdag aften, så der sælges billetter ved døren. Som det ser ud til lige nu, så rammer de seks hjemmekampe i de tre seneste uger et gennemsnit på 2800 tilskuere.

Den store opbakning fra tilskuerne sammen med de trofaste sponsorer, indtægter fra mange tv-kampe, succesrig deltagelse i Champions League, sejr i Supercup og deltagelse i slutspillet er godt for økonomien.

- Selv om vi i foråret hentede Eivind Tangen, som gav en ekstra udgift, vi ikke havde budgetteret med, så kan jeg allerede nu sige, at vi igen får sorte tal på bundlinjen i Skjern Håndbold A/S, fortæller Carsten Thygesen.

Gå ikke glip af en gyser - køb billet til Skjerns semifinale mod GOG

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.