Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Inden nyt Champions League-brag: Stor respekt for Kadetten Schaffhausen

Skjern Håndbolds anføærer Bjarte Myrhol i midten jubler med holdkammeraterne efter sejren søndag. Myrhol mener, Skjern skal op på mindst det samme niveau, hvis de skal vinde i Schweiz på torsdag. Foto: Morten Stricker.

Inden nyt Champions League-brag: Stor respekt for Kadetten Schaffhausen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var en god søndag for Skjern Håndbold, der skal op på samme niveau - mindst - hvis Skjern skal have point ude mod Kadetten Schaffhausen på torsdag.

Skjern: Allerede torsdag aften spiller Skjern Håndbold den næste kamp i Champions League, når de stiller op i Schweiz mod Kadetten Schaffhausen.

- Vi har masser af optimisme at tage med til den kamp, for på mange måder leverede vi en fin kamp mod Ademar Leon. Det var en god søndag i Skjern med mange tilskuere og fin stemning. Jeg er meget tilfreds, sagde Skjerns anfører Bjarte Myrhol efter kampen.

Men det er ikke sådan, at hverken Myrhol eller andre vil love en ny sejr i Champions League.

- Nej Kadetten har også et godt hold. Det har de lige vist ved at slå Gorenje Velenje. Vi skal op på niveauet i dag - mindst - for at vinde torsdag. Kadetten har også et mål om at gå videre, så vi får en ny og svær kamp på udebane, fortsatte Bjarte Myrhol.

René Rasmussen ser på det på samme måde.

- Hvis vi vinder torsdag, ser det selvfølgelig vildt godt ud. Men der er ingen lette kampe i Champions League. Slet ikke på udebane. Jeg var godt nok med, da vi vandt dernede for et par år siden, men det her er en helt ny kamp. Lige som i dag skal vi sørge for at komme ud og løbe med Kadetten, sagde René Rasmussen.

Ole Nørgaard er forsigtig.

- Spiller vi ikke godt i Champions League, så får vi intet. Det så vi mod Gorenje Velenje. De andre resultater i gruppen viser, hvor svært det er at vinde på udebane. Jeg ser Kadetten som et hold, der lige så godt kan gå videre som Gorenje Velenje eller os. Jeg har virkelig stor respekt for den opgave, vi står foran, sagde Ole Nørgaard.