Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Marcus Olsson: En meget svær beslutning

Skjern Håndbold spillede hjemme mod Skanderborg Håndbold i skjern bank arena Besard Hakaj, Skanderborg Håndbold (3),Markus Olsson, Skjern Håndbold (4) Foto Jørgen Kirk:

Marcus Olsson: En meget svær beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marcus Olsson har valgt at stoppe i Skjern Håndbold til sommer, men beslutningen har været svær for den svenske profil.

Skjern: Tidligere på dagen kom det frem, at Skjern fra næste sæson siger farvel til klubbens svenske profil Marcus Olsson. Den 27-årige svensker har valgt at søge nye udfordringer efter tre år på Vestkysten.

Valget om at stoppe i Skjern Håndbold har dog langt fra været en nem beslutning. Det fortæller Marcus Olsson til Skjern Håndbolds hjemmeside:

- Det bliver hårdt at sige farvel til sommer. Klubben er kommet ind under huden på mig, og når man bliver involveret så meget som spiller, så er det uundgåeligt ikke at få følelser for klubben.

- Det havde været enklere, hvis ikke man var så integreret, og ikke havde mødt så mange dejlige mennesker, siger Marcus Olsson til Skjerns hjemmeside.

Markus Olsson forlader Skjern

Tryghed og ro

Marcus Olsson kom til Skjern i sommeren 2015 efter syv sæsoner hos IFK Kristianstad. Hos Skjern har den 27-årige bagspiller fundet ro og tryghed, som nu har givet ham mod på at søge nye udfordringer:

- Man ved altid, hvad Skjern Håndbold står for som klub. Den tryghed og ro i kulisserne har gjort mig til en bedre håndboldspiller gennem de sidste tre år. Det har medført et vis selvsikkerhed og tro på egne evner, og derfor tør jeg satse på et nyt udenlandseventyr, siger svenskeren.

En endelig beslutning krævede imidlertid en tur hjem til Sverige mellem jul og nytår:

- Men jeg kan love jer for, at beslutningen har været vanskelig. Nærmere forfærdelig, hvis man spørger min kæreste Elin. Det var nødvendigt for mig at rejse hjem til Sverige, fordi når man er i klubben, er sammen med drengene, vinder kampe og mærker sammenholdet, så er det umuligt at skille tingene ad, når man synes så godt om tingenes tilstand.

Fuldt fokus

Med offentliggørelsen kan Marcus Olsson nu rette fokus mod forårets kampe. Selv håber han på, at han kan slutte sin tid i Skjern med en DM-titel:

- Jeg håber, at vi har truffet den rigtige beslutning og nu vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt til, at vi henter DM-guldet hjem, og runder et fantastisk kapitel af i Skjern Håndbold, siger Marcus Olsson.