Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skjern Håndbold har sorte tal på bundlinjen

Det kan godt jubles over det niende gode regnskab på ti år. Arkivfoto: Mads Dalegaard


Skjern Håndbold har sorte tal på bundlinjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For niende gang på ti år kommer Skjern Håndbold A/S ud med et lille overskud.

Det var både økonomisk og sportsligt en bet for Skjern Håndbold, at holdet ikke kvalificerede sig til DM-semifinalerne.

Økonomisk betød det nemlig, at klubben gik glip af både entréindtægter, tv-penge og meget mere fra fire kampe mere. Det kunne mærkes i regnskabet.

Men en række sponsorer trådte ekstraordinært til, og det betyder, Skjern Håndbold A/S i dag kunne fremlæge et regnskab med et lille plus. Overskuddet ligger på 25-50.000 kroner.

Dermed er det niende gang på ti år, at Skjern Håndbold A/S kommer ud med sorte tal på bundlinjen. Det er der ikke mange håndboldklubber, der kan prale af, hvis der i det hele taget er andre.

Skjern Håndbolds deltagelse og pæne succes i Champions League har været med til at bidrage til det positive regnskab. Interessen for holdets hjemmekampe var stor, så der var mange tilskuere. TV var også på plads hver gang, og da Skjern ydermere gik videre fra gruppespillet, blev Champions League en succes både sportsligt og økonomisk.

Samtidig har udvidelsen af Skjern Bank Arena med et øget tilskuertal på 25 procent i forhold til sæsonen 2014/2015 sikret øgede entréindtægter.

»Selv om vi havde budgetteret med to semifinaler, er det alligevel rent økonomisk lykkedes at nå i mål. Det kan vi blandt andet takke vore enormt trofaste og loyale sponsorere for. Den unikke opbakning vil vi aldrig tage for givet,« siger Skjern Håndbolds bestyrelsesformand Carsten Thygesen i en pressemeddelelse fra klubben.

I den netop overståede sæson havde Skjern Håndbold omkring 3,5 millioner seere til i alt 32 tv-kampe, mens omkring 55.000 tilskuere overværede hjemmekampene i den nye Skjern Bank Arena.

Skjern Håndbold A/S har fortsat en egenkapital på godt fire millioner kroner, og selskabet har dermed en fin margin i forhold til DHFs solvenskrav.